Background Image
i søger

Leder og administrationschef 

Til afdeling med 20 medarbejdere

Vi søger en daglig leder og administrationschef til vores afdeling for administration af ejer- og andelsboligforeninger. Afdelingen er blandt landets absolut bedste foreningsadministrationer, og er i stabil vækst.

Du vil skulle have det daglige ledelses- og personaleansvar samt ansvaret for afdelingens strategiske udvikling, både hvad angår udvikling af medarbejderstaben, de anvendte systemer og de ydelser vi leverer til ca. 13.000 ejer- og andelsboligenheder.

Jobbet

Vi søger en fagligt stærk og ambitiøs administrationschef, der kan være med til at konsolidere vores position som et af de ledende selskaber i branchen og sikre en fortsat høj vækst. Vi arbejder i en ”premium position” og har meget lav kundeafgang. Strategisk kombinerer vi klassiske dyder som fast nær tilknytning mellem administrator og ejendom med moderne IT og ledelse.

Du får det faglige, personale- og udviklingsmæssige ansvar for vores foreningsafdeling i Valby. Afdelingen består af ca. 20 ambitiøse ejendomsadministratorer med en gennemsnitsalder på 42 år, som forventer at vi ansætter en af branchens bedste chefer.

Daglig ledelse, faglig sparing og udvikling af stab og forretningsgange er de primære opgaver. Du vil dog også blive ansvarlig for en mindre portefølje af foreninger, så du bliver bekendt med afdelingens produkter og procedurer, og kan bidrage til optimering af disse.

Du vil referere direkte til direktør Patrick Kuklinski og skal være en del af ledelsen i foreningsadministrationen. Hos Cobblestone tror vi på at ledelse skal være værdibaseret og drevet af engagement og viljen til at påvirke, og du vil derfor have forholdsvis vide rammer til at drive din afdeling.

Salg varetages primært af direktør Patrick Kuklinski, men vi forventer at du kan varetage en ”key-account”-funktion for nøglekunder og gå i byen for selskabet og løse komplicerede problemer. Stillingen omfatter derfor også fra tid til anden aftenarbejde, da vi deltager i bestyrelsesmøder og generalforsamlinger med vores kunder. Dog tilstræber vi at bestyrelsesmøder afholdes i den daglige kontortid.

Dine primære ansvarsområder og arbejdsfunktioner vil bl.a. være: 

  • Fagligt og personalemæssigt ansvar for afdelingen.
  • Udvikling af afdelingens kompetencer og faglighed i retning af en stærk administrativ såvel som rådgivende enhed.
  • Sikre overholdelse, optimering og udvikling afdelingens systemer og forretningsgange.
  • Ansvarlig på særlige projekter internt og eksternt for vores kunder.
  • Rådgivning omkring foreningsmæssige, finansielle og juridisk spørgsmål i den daglige drift.
  • Deltagelse i bestyrelsesmøder med vores kunder.
  • Deltagelse på udvalgte centrale generalforsamlinger som dirigent og referent.
Background Image

Om dig

Du trives godt med frihed under ansvar, er en god team player og ønsker at tage lederskab for din egen afdeling. Du er ærekær, åben og en god menneskekender. Du glædes ved proaktiv solid faglig rådgivning og motiveres af at løfte og udvikle dine kunders ejendomme. Din afdeling arbejder også frit under ansvar, så du er fleksibel og har fokus på ydelsen og kvaliteten. Du har en veludviklet ordenssans, og er glad for IT, internet og fornyelser.Endvidere forventes det, at du har en ambition om at være med til at levere branchens bedste administration, og at du ønsker at gøre en forskel.

Om os

Cobblestone Administrationshuset A/S er en ung og familievenlig virksomhed. Vi er i dag ca. 100 medarbejdere inkl. vores byggetekniske afdeling og afdeling for ejendomsservice. Vi er en af branchens hurtigst voksende selskaber og er de sidste mange år vokset med mere end 20% om året.

Vi har en humoristisk og engageret omgangsform og lægger stor vægt på ”god kemi” på arbejdspladen. Vi er en moderne property management virksomhed med fokus på en progressiv og udviklingsorienteret rådgivning af vores kunder. Vi er absolut ledende i brugen af moderne teknologi, og ser det som en kerneværdi konstant at udfordre grænserne for hvad god ejendomsforvaltning er og hvordan vi kan bruge IT til dette.

Vores arbejdsform giver en stor grad af fleksibilitet for både kunder og medarbejdere. Derudover sætter vi pris på fleksibilitet og selvstændigt arbejde.

Vi tilbyder

Du ansættes i en af branchens mest proaktive, spændende og dynamiske virksomheder. Du bliver chef for en af landets bedste foreningsafdelinger, som er inde i en kraftig vækst, som over det seneste år haft en tilgang på over 60 nye foreninger.

Vi har i perioder travlt, men der hersker en positiv og uformel stemning, og vores administratorer har en porteføljestørrelse, der tillader at de kan levere en ydelse i topklasse.

Du tilbydes en attraktiv lønpakke efter kvalifikationer med en pensions- og sundhedsordning. Vi har fleksible arbejdstider og gode muligheder for hjemmearbejde.

Du får mulighed for selv at påvirke din dagligdag, ligesom vi lægger stor vægt på faglig udvikling, kurser og anden efteruddannelse.

I det daglige bruger vi Unik Bolig 4 samt MS Office og en række internetbaserede applikationer.

Stillingen ønskes besat i løbet af foråret 2018.

Send din ansøgning og CV med evt. foto, og relevante eksamenspapirer på e-mail til pak@cobblestone.dk.

Alle henvendelser vil naturligvis blive behandlet i fortrolighed. Skulle der være nogle spørgsmål, er man velkommen til at kontakte direktør Patrick Kuklinski på tlf.nr. 36 98 63 34.