Background Image

Ejendomsadministrator til foreningsafdelingen

Vi oplever fortsat stor kundetilgang og søger en erfaren ejendomsadministrator med speciale i administration af foreninger (A/B, E/F).

Cobblestone A/S er en ung og familievenlig virksomhed. Vi er i dag ca. 100 personer inkl. vores byggetekniske afdeling og afdeling for ejendomsservice. Vi er en af branchens hurtigst voksende selskaber og er de sidste 5 år  vokset med over 20% om året.

Vi har en humoristisk og engageret omgangsform og lægger stor vægt på ”god kemi” på arbejdspladen.

Vi er et moderne administrationsfirma der er specialister i administration af  ejer- og andelsboligforeninger. Vi lægger stor vægt på en progressiv og udviklingsorienteret rådgivning af vores kunder og vi er absolut ledende i brugen af moderne teknologi. Vi var således et af de første selskaber, der kunne tilbyde et egentligt koncept for online administration og er fortsat ledende på dette område.

Vores arbejdsform giver en stor grad af fleksibilitet for både kunder og medarbejdere. Vi søger nye medarbejdere, der ligeledes sætter pris på fleksibilitet, arbejder selvstændigt og som gerne vil prøve at gøre tingene på en ny måde. 

Jobbet:

Du bliver en del af vores foreningsafdeling med ca. 20 medarbejdere og bliver ansvarlig for din egen portefølje af både andels- og ejerforeninger. Du har den personlige kontakt med bestyrelser, beboere, advokater, kreditforeninger og ejendomsmæglere mv. Du har det fulde ansvar for administrationen af dine ejendomme, bortset fra den daglige bogføring og afstemning som håndteres i vores regnskabsafdeling. Derudover håndteres andelsbolighandler i vores afdeling for andelsoverdragelser, ligesom vi har en afdeling til håndtering af byggesagsadministration og finansiel rådgivning.

Stillingen omfatter aftenarbejde, da vi deltager i bestyrelsesmøder og generalforsamlinger med vores kunder. Dog tilstræber vi at bestyrelsesmøder afholdes i den daglige kontortid.

For at søge stillingen er det et krav at man har kendskab til og erfaring med ejendomsadministration af foreninger.

Som ejendomsadministrator vil dine primære ansvarsområder og arbejdsfunktioner bl.a. være følgende: 

  • Deltagelse i bestyrelsesmøder med vores kunder. 
  • Rådgivning omkring juridisk spørgsmål i den daglige drift. 
  • Indkaldelse til og deltagelse i generalforsamlinger som dirigent og referent.
  • Rykkerprocedurer.
  • Diverse ad hoc opgaver i administrationen.
  • Økonomisk afrapportering til foreningerne.

Om dig:

Vi forventer at du har en solid erfaring med administration af foreningsejendomme på et niveau, der gør, at du umiddelbart kan indgå i et professionelt team og tage din del af afdelingens portefølje.

Det falder dig naturligt at være serviceminded og hjælpsom samtidig med at du har travlt. Du formår at tale med mennesker på alle niveauer og ser det som dit ansvar altid at levere et korrekt stykke arbejde til tiden. Et arbejde du kan være stolt af.

Du trives godt med frihed under ansvar for egne opgaver og er desuden en god teamplayer som bidrager til, at afdelingen fungerer som helhed.

Desuden lægger vi stor vægt på at du er fleksibel, har en veludviklet ordenssans, og er glad for IT, internet og fornyelser.  

Vi tilbyder:

Du ansættes i en af branchens mest proaktive, spændende og dynamiske virksomheder. 

Vi har i perioder travlt, men der hersker en positiv og uformel stemning og vores administratorer har en porteføljestørrelse der tillader at de kan levere en ydelse i topklasse. Vores administratorer administrerer typisk imellem 15-20 ejendomme.

Du tilbydes en attraktiv lønpakke efter kvalifikationer med en pensions- og sundhedsordning, samt madordning. Vi har fleksible arbejdstider og rigtig gode muligheder for hjemmearbejdsplads.   

Du får mulighed for selv at påvirke din dagligdag, ligesom vi lægger stor vægt  på faglig udvikling og er rundhåndede med kurser og anden efteruddannelse.

I det daglige bruger vi Unik Bolig 4 samt MS Office og en række Internetbaserede applikationer. Erfaring med Bolig 3 eller 4 er en fordel men ikke en forudsætning.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Hvis du har nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Direktør Patrick Kuklinski på tlf.nr. 70 22 22 15.

Send din ansøgning og CV med foto og relevante eksamenspapirer på e-mail til pak@cobblestone.dk  

Alle henvendelser vil naturligvis blive behandlet i fortrolighed.