Historie om andelsboliger
Andelsboligforeninger har i de sidste mange år været populære og eftertragtede blandt danskerne, som et alternativ til en ejerbolig eller lejebolig. Andelsboliger betragtes ofte som en billig boligform, og det kan den også være afhængig af foreningens økonomi og ejendommens stand.
Andelsboligforeninger har ikke altid været det, som de er i dag. De første andelsforeninger i form af brugsforeninger, mejerier og sparekasser så allerede lyset i 1800-tallet. Senere i 1920’erne startede man på at give offentlig støtte til byggeforeninger, som blev til almene boliger og andelsboligforeninger, dog var det kun et fåtal, der blev til sidstnævnte, som vi kender dem i dag.
I 1970’erne blev tilbudspligten indført. Det betød, udlejningsejendomme skulle udbydes til lejerne i ejendommen. Derfor blev mange andelsboligforeninger stiftet af de udlejningsejendomme. Derfor stammer en stor del af andelsboligforeningerne, der stadig eksisterer i dag tilbage fra dengang. Vi rådgiver i dag både om stiftelse af andelsboligforeninger, og du kan læse mere i denne artikel:
https://cobblestone.dk/andre-ydelser/stiftelse-af-foreninger
Når andelsboliger altid er blevet opfattet som en billig boligform, så skyldes det at mange andelsboligforeninger er kommet af ældre byejendomme, der var nedslidte som følge af mange års boligregulering. Ejendommene blev handlet billigt på grund af huslejereguleringen og kunne starte på en god økonomi, men også med et stort vedligeholdelsesefterslæb.
Maksimalpriserne var også dengang knyttet til ejendommenes værdi som udlejningsejendom, ligesom de også kan være i dag, men dengang var andelsværdien lavere. Efterfølgende er der kommet flere former for nybyggede andelsboliger til, som benytter de samme vurderingsprincipper som de ældre andelsboligforeninger. I dag er der flere muligheder for at vurderingsprincipper i en andelsboligforening. Det kan du læse mere om her: https://cobblestone.dk/nyheder/2023/hvilken-vurdering-skal-min-andelsboligforening-bruge-1
Andelsboligforeninger er en form for fælles ejerskab, hvor andelsboligforeningen ejer bygningen, og beboerne har en brugsret til en andelsbolig. På den måde kan man sige, at en andelsboligforening er en blanding mellem ejerboliger og lejeboliger.
En fordel ved at være andelshaver er, at man er med til at få indflydelse på beslutninger i foreningen, og har mulighed for at afgive en stemme om, f.eks. vedligeholdelse, renovering og forbedringer. På den måde kan man som andelshaver være med til at sikre, at ejendommen altid fremstår i god stand, og at der kommer mest muligt ud af andelsboligen som investering.
Fællesskabet i en andelsboligforening har tidligere været en stor ting i mange foreninger, og fællesskabet lever også i mange foreninger, hvor man afholder sommerfester, fastelavn og arbejdsdage, der alle har til formål at øge fællesskabsfølelse.
Der er dog også nogle ulemper ved at bo i en andelsboligforening, da man ikke helt har den samme frihed som i en ejerbolig. Der kan f.eks. være begrænsninger på, hvad man må gøre med sin bolig, da beslutninger om fx indretning og renovering ofte skal godkendes af bestyrelsen forud for igangsættelse af arbejdet. Det samme gør sig gældende i en lejebolig, hvor man også kun lejer en brugsret til en lejlighed og råderetten er begrænset i lejers lejekontrakt.
Derfor er det vigtigt, at man undersøger reglerne, der gælder for ens andelsboligforening, inden man beslutter sig for at købe en andelsbolig. Det er også en god idé at undersøge foreningens økonomi, da det også kan have en stor påvirkning på andelsboligens værdi. Læs mere i vores artikel med gode råd ved køb af andelsbolig: https://cobblestone.dk/nyheder/2017/seks-ting-du-skal-tjekke-for-du-kober-andelsbolig
Andelsboliger har historisk set været reguleret anderledes end ejerboliger, men med ændringen i 2004, hvor det blev tilladt for den enkelte andelshaver at optage lån i andelens værdi ændrede andelsboligforeningerne sig markant på det finansielle område, hvor man tidligere som andelshaver alene kunne købe sin andel kontant. Dengang var det således alene andelsboligforeningen der kunne optage lån i ejendommen, hvor man i dag både kan optage lån som andelshaver og andelsboligforening. I realiteten kommer der en dobbeltbelåning af de selvsamme mursten, men det har alene indflydelse i bankerne og realkreditinstitutterne, som er fuldt bevidste om betydningen og glædeligt låner penge ud til både andelsboligforening og andelshaver.
Før 2005 kunne man frit sælge private andelsboligforeninger for at få en hurtig og skattefri fortjeneste. Efter 2005 kan et salg af en privat andelsboligforening alene ske ved videresalg som en udlejningsejendom. Det betyder i praksis, at alle andelshaverne overgår til at være lejere ved et videresalg, og betragtes som en opløsning af andelsboligforeningen. Du kan læse mere om opløsning af andelsboligforening her: https://cobblestone.dk/nyheder/2020/oplosning-af-en-andelsboligforening-er-det-en-god-ide
Kilde: Historie og fakta om andelsboliger er hentet i Andelsboliger, Rasmus Juul Nyholm og Finn Träff