Tryg byggesagsadministration - fra opstart til aflevering

Vi har rådgivet og hjulpet mere end 100 foreninger fra start til slut med deres byggesager som f.eks.:

-          Altaner

-          Vinduesudskiftning

-          Facaderenovering

-          Udskiftning af faldstammer og stigestrenge

-          Byfornyelsesprojekter

-          Tagudskiftning

-          Tagboliger

Slip bekymringerne og lad os håndtere resten

Når man står overfor et byggeprojekt i en andelsboligforening eller ejerforening, så har man oftest mange spørgsmål og ikke mindst bekymringer. Derfor har vi specialiseret os i at hjælpe bestyrelser, beboere og foreninger med byggesager, så I kommer godt fra start til slut med byggeprojektet.

 

Spørgsmål som vi kan hjælpe jer med at få svar på: 

Hvad ønsker I at få renoveret, og hvad giver mening?

Hvordan skal det endelige resultat se ud? 

Hvordan hænger det sammen juridisk? 

Hvordan ser økonomien ud? 

Hvordan får vi finansiering til projektet? 

Hvordan får vi projektet godkendt på en generalforsamling?

Hvordan sikrer vi en god proces og glade beboere undervejs?  

 

Sådan forløber et byggeprojekt

For at sikre et smidigt og veltilrettelagt projektforløb hjælper en dygtig byggesagsadministrator bestyrelsen eller arbejdsgruppen fra de første idéer til den endelige afslutning. 
Vi guider jer gennem processen, så I får den bedste løsning til jeres forening.

 1. Idéfasen

I opstartsfasen hjælper byggesagsadministrator med at vurdere løsninger for et muligt projekt, og skabe et overblik over finansieringsmulighederne i den aktuelle markedssituation. 
Byggesagsadministrator rådgiver om byggesagens forløb, ansvarsfordeling og økonomiske scenarier, herunder forskellige låneformer og budgetoverslag. Derudover bistår byggesagsadministrator med at planlægge og udsende indkaldelse til et eventuelt beboermøde, hvor projektet præsenteres.

2. Generalforsamlingsfasen

Når projektet tager form, udarbejder byggesagsadministrator i samarbejde med bestyrelsen generalforsamlingsmateriale herunder en finansieringsstrategi og nødvendige budgetter samt konsekvensberegninger for andelshavere/ejere. Samtidig varetager administrator de praktiske opgaver omkring generalforsamlingen, herunder udsendelse af indkaldelser og deltagelse som dirigent og referent for at sikre korrekt beslutningsproces.

3. Projekterings- og udbudsfasen

Når projektet er vedtaget på generalforsamlingen, hjælper byggesagsadministrator bestyrelsen med at gennemgå kontrakten der indgås med den byggetekniske rådgiver. Byggesagsadministrator står for indhentning og vurdering af tilbud på byggekredit og realkreditlån, varetager forhandlinger med pengeinstitutter og sikrer, at alle nødvendige forsikringer tegnes. 
 Lige så snart udbudsfasen er afsluttet og der er et overblik over den foreløbige økonomi, vil byggesagsadministrator sørge for at indgå endelig aftale omkring finansiering og sørge for der tegnes de nødvendige forsikringer på projektet.

4. Udførelsesfasen

Under selve byggeriet overvåger byggesagsadministrator økonomien og sikrer løbende budgetopfølgning og likviditetsstyring. Byggesagsadministrator sørger for betaling af regninger, håndtering af eventuelle forsikringssager samt varetager kommunikationen med ejendommens beboere. 
 Er der tale om en andelsboligforening med lejere, vil der ligeledes være særlige opgaver omkring varsling af adgang og evt. forbedringer der kan håndteres af byggesagsadministrator i denne forbindelse.

8. Afslutningsfasen

Når byggeriet er færdigt, bistår byggesagsadministrator bestyrelsen med at afvikle evt. byggekredit og hjemtage den endelige finansiering, hvis dette ikke er sket tidligere. Dertil gennemgås entreprenørernes slutopgørelser mv. og det endelige byggeregnskab afsluttes og afstemmes med foreningens revisor. Bestyrelsen godkender til sidst det endelige byggeregnskab. Herefter kan der foretages eventuelle engangsopkrævninger, justeringer af boligafgiften og etablering af fælleslånsydelse, så projektet afsluttes korrekt, og ejendommen står godt rustet til fremtiden.

Vi er godt klædt på

Medlem af brancheorganisationen Ejendom Danmark

Det sikrer, at vi lever op til foreningens krav om løbende uddannelse af medarbejdere, god administrationsskik og vedtagne etiske normer for ejendomsadministration.

Forsikret hos Risk Point A/S

Vi har en ansvarsforsikring på kr. 22.500.000 
samt forsikret mod underslæb for kr. 5.000.000, hvilket sikrer vores kunder mod tab, såfremt administrator skulle begå fejl.

Skal vi hjælpe med din forenings byggeprojekt? 

 Cobblestone er din partner i at sikre en effektiv og problemfri byggeproces. Vi tager hånd om alle de praktiske og administrative opgaver, så du kan bruge tiden på andre ting.

Kontakt os i dag for at få et gratis indledende møde for at høre, hvordan en byggesag håndteres i en ejerforening eller andelsboligforening samt hvordan vi kan hjælpe jer godt igennem byggesagen.