Der er tradition for at der udstedes andelsbeviser i andelsboligforeninger, og iflg. ABFs standardvedtægter § 6, stk. 4 skal der da også udstedes et andelsbevis.
Andelsbeviset er grundlæggende en kvittering for at indskuddet er betalt, og andelsbeviset bærer derfor ikke nogen ret i sig selv. Det betyder, at andelen ikke kan overdrages ved at overdrage andelsbeviset, ligesom et nyt andelsbevis til enhver tid kan udstedes til erstatning for et bortkommet eller forældet andelsbevis.
Andelsbeviset behøver således ikke at blive mortificeret, hvis det bortkommer.
Retten til en andelslejlighed er altid knyttet til notering af ejerskabet hos foreningen, og det er da også på den baggrund, at det er foreningen, der skal afgive en ejerskabserklæring efter reglerne om pant og udlæg i andelsboliger.
Andelsbeviset har derfor kun en psykologisk betydning. Det er en slags bekræftelse, der gives til andelshaveren på, at nu er overdragelsen i orden.
Nogle administratorer forsyner de gamle andelsbeviser med påtegninger, når andelene overdrages. Disse påtegninger underskrives af bestyrelsen, og det er ganske tidskrævende for alle parterne, selvom der reelt ikke er noget formål med dette.
Endvidere indeholder mange andelsbeviser forkerte eller misvisende oplysninger nu efter, at reglerne om pant og udlæg i andelsboliger er vedtaget. Derfor bør disse af ordensmæssige grunde udskriftes.
I administrationshuset anbefaler vi vores foreninger helt at droppe andelsbeviserne, idet det også er besværligt for bestyrelserne at håndtere disse, da bestyrelsen jo normalt skal underskrive overdragelser og nye beviser.
Der er jo ingen grund til at gøre arbejdet mere besværligt for sig selv!
I de foreninger, hvor man bruger andelsbeviser udsteder vi altid nye beviser til erstatning for de gamle i forbindelse med overdragelser, da dette generelt er lettere at håndtere end påtegninger på de gamle beviser.