Vi følger stadig nøje situationen på markederne.
I løbet af den sidste uge har Nationalbanken sat renten op med 0,5 %, således at renten i Danmark nu er 1,75 % højere end euro-renten. Samtidig fortsætter realkreditinstitutterne generelt med at anbefale, at rentetilpasningslån, der skal rentetilpasses til december bliver kurssikret nu på grund af usikkerheden om lånene.
Den danske rente er blevet sat op på grund af, at der er opstået pres mod kronen. I usikre tider søger mange hen mod store og sikre valutaer, og man kan derfor siger, at vi nu betaler priser for at have valgt at stå udenfor euroen.
Nogen kan måske huske tilbage til 1992, hvor der var megen valutauro, og det endte med at flere valutaer, bl.a. den svenske krone og det engelske pund mistede ca. 20 % af sin værdi. Nogen kan måske forestille sig, at det samme vil ske for den danske krone denne gang.
Det er imidlertid usandsynligt, da de grundlæggende økonomiske forhold i Danmark er i orden, og Nationalbanken signalerer meget klart, at man er villig til at forsvare kronen. Presset skyldes dog formentlig udlandets salg af danske aktier og obligationer snarere end der er tale om egentlig spekulation mod kronen. De sidste meldinger er da også, at presset mod kronen er ved at aftage igen.
Vi tror derfor at spændet mellem renten på kroner og euro er på vej ned igen, selvom vi næppe foreløbigt kommet helt ned på 0,25 % som var spændet tidligere.
Samtidig er der opstået et større spænd end normalt imellem renter på danske realkreditobligationer og danske statsobligationer. Dette skyldes at nogle af markedsdeltagerne opfatter statsobligationer som mere sikre end realkreditobligationer. Ideelt set er det nok rigtigt, men der har ikke været betalingsmisligholdelse af danske realkreditobligationer i over 200 år, og der er ikke tal, som tyder på at dette skulle ændre sig. Derfor er det svært at se, at der skulle være en reel begrundelse for renteforskellen.
Der er politiks opmærksomhed omkring dette problem, og regeringen arbejder på at løse det. Problemet tænkes løst ved at give pensionskasserne bedre muligheder for at købe realkreditobligationer, men den endelige udformning af et indgreb kendes ikke endnu, ligesom det jo endnu ikke vides om der kommer et.
For tiden ligger renten på 1-årige rentetilpasningslån på ca. 6 %, mens en kurssikring sker til ca. 6,5 %.
Vi holder fast i vores anbefaling om, at man ikke skal kurssikre rentepasningslån. Prisen for kurssikring er høj, og vi venter stadig at presset på kronen vil aftage, og at der vil komme et indgreb til støtte for realkreditobligationerne, således at renten kan komme lidt ned før rentetilpasningen. En kurssikring på niveauet 6,5 % forekommer i hvert fald unødvendigt dyr.
Et kig i krystalkuglen
Når markederne står i brand og alt ser håbløst ud, kan det være en god ide at holde fast og prøve at fokusere på nogle af de positive ting.
Vi beskæftiger os ikke med aktiemarkederne, men det er efterhånden klart, at nervøsiteten er nået højder, og priserne er nået dybder, hvor der smitter af på de markeder, som vi arbejder med.
Boligmarkedet har længe været dårligt – faktisk siden starten af 2006. Renterne, både de korte og de lange har været stigende over en periode. Andelsboliger begynder i stigende grad at blive handlet under den lovlige maksimalpris. Det skaber alt sammen usikkerhed, og den usikkerhed får mange til at stoppe op en ekstra gang inden man kaster sig ud i en større økonomisk disposition.
Helt overordnet mener vi dog, at vores gode solide foreninger med gode ejendomme og masser af friværdi skal glæde sig de dårlige tider, for det er nu, at det er muligt at få udført vedligeholdelses- og forbedringsarbejder til rimelige priser, idet byggepriserne er meget mere rimelige nu, end de var for to år siden.
Ellers ser vi ikke så negativt på udviklingen, som nogen af de mest sortseende økonomer.
Vi tror, at renten (den korte) i løbet af relativt kort tid vil falde til ca. 4,0 – 4,5 % og så blive i det niveau.
Det begrunder vi med, at eurorenten er sat ned til 3,75 %, og der er tilsyneladende vilje til at sætte den yderligere ned. Råvarepriserne og olieprisen er faldet kraftigt, og det giver mindre inflationsfrygt. Netop inflationsfrygten har været det forhold, som tidligere har hindret en rentenedsættelse. Vi tror dog ikke, at euro-renten kommer under 3 %, da man også vil være meget opmærksom på risikoen for at skabe nye bobler.
Når presset mod den danske krone aftager, vil vores renter følge med nedad, og rentespændet til euroen vil blive mindre. Vi tror dog, at der stadig i noget tid vil være et betydeligt rentespænd, og derfor siger vi ca. 4,0 til 4,5 %.
Renten vil kun komme længere ned, hvis der opstår bekymring for deflation (det modsatte af inflation), og det kan meget vel komme igen, men det er ikke lige til at få øje på nu. Deflation er det eneste centralbankerne frygter mere end inflation.
Vi tror, at renten vil blive stabilt i det niveau. Det europæiske centralbank har altid sat en ære holde et stabilt renteniveau, og det tror vi, at man vil fortsætte med.
Noget andet er, at vi tror, at bankerne generelt vil søge at få flere indlån, og indlånsrenten derfor vil være tættere på markedsrenten, mens udlånsrenten vil ligge højere. Dette er i modsætning til situationen de senere år hvor niveauet for de to renter har ligget lavere relativt set i forhold til markedsrenten.
Vi tror også at boligmarkedet vil begynde at løsne op i starten af 2009, og her er vi ret optimistiske. Dette skyldes flere forhold. For det første falder renten, for det andet kommer det nogle små skattelettelser, for det tredje har boligmarkedet været meget stille i 2½ år, så der må efterhånden være et opsparet behov og for det fjerde er priserne efterhånden rimeligt lave.
Dette betyder dog ikke, at vi ikke vil se prisfald, da mange ejendomme fortsat har et urealistisk prisskilt, men en opblødning vil betyde større omsætning og en sikrere prisdannelse, selvom det ikke nødvendigvis opfattes som stigende priser. I den forbindelse skal man huske, at det altid er de bedst beliggende og mest reelle ejendomme, der bliver solgt, mens mærkelige ejendomme og dårlige beliggenheder sagtens kan blive liggende.
Vi er således forholdsvis optimistiske, selv i denne situation!