I november-december fulgte vi renteudviklingen nøje i forbindelse med rentetilpasningen i december, og det endte heldigvis alt sammen godt, idet den 1-årige rente landede på ca. 5.2 %, hvilket ikke er skræmmende.

Efterfølgende har ECB sat Eurorenten ned til 2 % og den danske nationalbank har sat vores rente ned til 3 %. Rentespændet, der var oppe på 1,75 %, er således faldet væsentligt. Det er nu nede på 1 %. I sidste uge nåede flex-renten ned på 3,8%!

Det lover alt sammen godt for vores foreninger, og vi kan glæde os over, at de lavere renter slår hurtigt igennem på lån og kreditter i banken, selvom vi synes at rentespændet mellem indlån og udlån er blevet noget større end vi lige bryder os om.

Alt i alt har renteudviklingen dog være forbløffende rolig igennem finanskrisen, når man tænker på hvad vi har været igennem. Renter var faktisk noget højere så sent som i 2000, da Danmark skulle stemme om deltagelse i Euro-samarbejdet.

Der er ikke sket noget uforudset siden oktober, men finanskrisen raser stadig hen over hovedet på os. Den giver usikkerhed og utryghed hos mange, og krisen udvikler sig efterhånden til at blive en rigtig krise og ikke bare en finanskrise, der rammer banker og ejendomsinvestorer. Det kan vi se ved at ledigheden så småt er begyndt at stige; tallene for forbrugertillid, industriinvesteringer, eksport og meget andet udvikler sig negativt.

Vi noterer i vores lille verden, at det betyder, at bankerne stiller større krav til soliditeten hos entreprenørerne, når der skal ydes byggelån, og vi har set en del entreprenører, der går konkurs midt i igangværende byggesager.

Vi noterer også, at det er blevet sværere at sælge sin andelsbolig. Mange andelsboliger bliver solgt gennem mægler, og selv attraktive og billige andelsboliger kan have problemer med at finde en ny ejer. Det gør andelsbolighandlerne mere udfordrende for alle parter.

Vi noterer derimod ikke, at det betyder, at der er foreninger, der holder igen med gode og fornuftige projekter, og det er der heller ingen grund til nu, hvor renten er faldende, entreprenørerne er til at få fat på og byggepriserne falder.

Renten vil nok være stabil til faldende i det næste års tid. Det vil komme efterhånden som forskellige bankpakker pumper likviditet ud i system, og efterhånden som situationen på de finansielle markeder normaliserer sig. Der kan også komme en lille rentenedsættelse ved at spændet mellem eurorenten og kronerenten igen indsnævres, men indtil videre har Nationalbanken ikke signaleret, at man har travlt med dette.

Undervejs vil vi også se forskellige aktiver stige i værdi. Udlejningsejendomme vil dog næppe stige i pris foreløbigt, da de har været udsat for en usædvanlig langvarig og stor prisboble, som det vil tage sin tid at afvikle. Det får stor betydning for andelsboligforeningerne, da vi må forvente lavere maksimalpriser efterhånden som de lavere priser slår igennem i de offentlige ejendomsvurderinger og i valuarvurderingerne. Det kan betyde, at andelsboliger kan blive noget mindre værd, hvis ikke maksimalprissystemet når at blive ændret undervejs.

Det bliver nok den største udfordring for vores foreninger i de kommende år.

Renten og samfundsøkonomien på det lidt længere sigte

For så vidt angår finanskrisen er vi stadig uforbederlige optimister. Når en krise kommer så hurtigt og voldsom, så kommer korrektionen også hurtigt og voldsomt, og vi vil godt påpege 3 forhold, som vil få stor betydning:

1. Krisen kommer fra USA, men redningen kommer fra landene i den tredje verden. De amerikanske forbrugere har længe levet over evne, og det kan de selvfølgelig ikke blive ved med. Efterhånden som mange andre lande i Asien, Østeuropa og Latinamerika oplever stigende velstand, vil disse lande fylde hullet. Det er en udvikling, der er godt i gang.

2. Når renten er lav og stabil skal alle former for aktiver have en pris, der på en eller anden måde er en funktion af renten. Det giver ganske enkelt ikke mening over en længere periode at have et afkast på et aktivt, der er højere end renten med tillæg af en risikopræmie. Risikopræmien kan naturligvis diskuteres ud fra den økonomiske situation, men ligeså snart bølgerne har lagt sig, vil aktiver igen stige i værdi, hvilket igen vil generere penge til ny økonomisk aktivitet.

3. Kulturen i samfundet er ikke som i 1930erne. Danmark er ikke som en provinsby, hvor skibsværftet er lukket, og alle kigger på hinanden, mens de spørger, hvad de nu skal gøre. Der er en dynamik, som er meget anderledes end tidligere, og som gør, at rigtig mange enkeltpersoner er villige til at starte egen virksomhed, og små og mellemstore virksomheder er villige til at investere i nye arbejdspladser. Den dynamik og alle de gode ideer forsvinder ikke bare fordi et par amerikanske banker har fået det skidt.

Derfor tror vi også på, at der er et liv efter finanskrisen, og det er kun et spørgsmål om tid, før vi skal i gang!