Realkreditlån til andelshavere?

Ved nærmere gennemlæsning er det dog ikke helt præcist, hvad nyheden dækker over. Nyheden dækker over, at det er fastslået, at det er i orden, at en andelsboligforening optager realkreditlån og videreudlåner pengene til andelshaverne.

Der er afgivet et bindende svar fra Skatterådet (SKM.2009.108 SR), som bekræfter, at en andelsboligforening kan optage et realkreditlån og videreudlåne pengene til andelshaverne.

Det har ikke betydning om alle andelshavere benytter sig af tilbudet, og det har heller ikke betydning, hvad pengene bruges til. Det er dog et krav, at der skal være tale om et reelt låneforhold.

Umiddelbart kunne man forestille sig, at dette åbnede store perspektiver for at foreninger med en lav belåningsgrad optog lån - ikke bare til finansiering af ejendomsarbejder, men også til finansiering af de enkelte medlemmers bilkøb, boligkøb etc.

Vi anbefaler ikke umiddelbart dette.

Det er naturligvis rigtigt, at foreningen kan låne billigere end medlemmerne ved hjælp af realkreditlån, men hvis foreningen udlåner penge til medlemmerne, driver foreningen reelt bankvirksomhed, og vi tvivler på, at andelsboligforeninger i længden vil kunne gøre dette bedre og billigere end bankerne.

For det første skal de pågældende lån sikres ordentligt med pant i andelene. Dette koster afgift til staten, der er udgifter til håndtering af dokumenter til administrator eller advokat. Dette er meget vigtigt, for hvis foreningen ikke har sikret sig ordentligt, risikerer man at lide tab, hvis andelshaveren ikke kan betale.

For det andet skal der ske en kreditvurdering. Det er kun de mest gustne grå pantebrevsudlånere, som kun kigger på pantets værdi, og som slet ikke interesserer sig for om låntager har økonomi til at betale lånet tilbage. I en andelsboligforening vil dette være helt uholdbart, for i yderste konsekvens skal man jo tage sin nabo til inkasso og være klar til at sætte andelen på tvangsauktion.

Bestyrelserne er næppe klædt på til at løse denne opgave, og det kan også være svært at sige nej til sin nabo, når han eller hun godt vil låne penge til en rød Porsche.

For det tredje skal lånene administreres, og der skal indberettes renter til Skat mv. Der er alt sammen arbejdsopgaver, som man må forvente, at administratorerne helt naturligvis skal have betaling for.

I disse finanskrisetider, hvor bankerne har svært ved at drive en ordentligt bankforretning, er det svært at se, hvordan andelsboligforeningerne skulle kunne gøre det bedre.

Man kan selvfølgelig pakke ordningen ind og reservere den til f.eks. en situation, hvor foreningen har brug for penge til et større byggeprojekt. Her vil ordningen let komme til at ligne en opkapitalisering med alt hvad deraf følger.

Vi vil godt slå et slag for at man holder sig til simple løsninger. Verden er kompliceret nok i forvejen, og vi behøver ikke bidrage til at gøre den endnu mere kompliceret.