Unormalt rentebillede....

Jf. seneste rentekommentar er det nok i øjeblikket mere end almindeligt vanskeligt at spå om den rentemæssige fremtid. Spørgsmålet er – hvad gør man så?

Er der nogle indikatorer man kigge efter der kan indikere ændringer i renten. Udgangspunktet for vores analyse af rentesituationen er, jf. tidligere artikler, at vi i dag ikke har et normalt rentebillede og at den aktuelle situation skal ændres og helst ”normaliseres” før eller senere.

Når situationen ikke er normal, skyldes det at den aktuelle økonomiske krise med den deraf følgende økonomiske og monetære politik. For at sætte gang i økonomien har man sat renterne ned, og der bliver pumpet store mængder penge ud i økonomien. Den aktuelle korte rente på ca. 1,5 % er således meget lavt, mens den lange rente på 4,5 % også må anses for at være i underkanten. Spørgsmålet er naturligvis hvornår retter tingene sig op?

Der kan arbejdes med mange scenarier og reelt er et scenarie med umiddelbare stigninger lige så plausibelt som en længere periode med lav rente. Usikkerheden er meget stor, men der er holdepunkter. Teoretisk set, så skal renten stige, når en eller flere af følgende forhold helt eller delvist indtræder:

  1. Den økonomiske aktivitet stiger – dvs. at vi kommer ud af krisen og folk får flere penge mellem hænderne og begynder at forbruge mere. Ledigheden falder osv.
  2. Inflationen stiger – Øget inflation øger investors afkastkrav til de obligationer de køber. Øget inflation kan komme som følge af den aktuelle pengepolitik, hvor man pumper nye penge ud i økonomien, og holder renten lavt og/eller som følge af øget vækst.
  3. En eller anden form for gældskrise eller ændring i efterspørgslen (på obligationer) – dvs. en situation hvor efterspørgslen på en bestemt type obligationer falder drastisk og kurserne derfor falder (og renten stiger). Dette kan være statsobligationer som vi har set det i Grækenland og Irland, og det opstår når investorer mister tvivlen på at et land kan betale sin gæld, eller det kan være hvis reglerne for de finansielle markeder og aktører ændres, som de gør nu med Basel 3 reglerne. Det kan også være at bestemte typer obligationer pludselig bliver ”junk-bonds” i markedet – mere eller mindre berettiget.
  4. Ændringer i finans- og pengepolitik – det vil primært sige ændringer i hvor mange penge der pumpes ud i økonomien af nationalbanken og via offentligt underskud samt evt. (officielle eller uofficielle) ændringer i inflationsmålet (pt. 2,0 %), dvs. den inflation, som Den Europæiske Centralbank styrer efter.

De to første faktorer er kendte traditionelle faktorer, dvs. forhold der kan følges og måles, og hvis sammenhæng med renten er forholdsvis klar og forudsigelig.

Man skal kigge efter nogle bestemte nøgletal (økonomiskvækst, beskæftigelse, forskellige inflationstal, mv.), og man ved hvordan disse bør påvirke renten – i hvert fald i teorien.

Vi ved at en forventning om stigende inflation slår igennem i den lange rente og en reel stigende inflation slår ret direkte igennem i både den korte og den lange rente. Vi ved også, at en øget vækst og beskæftigelse vil/bør medføre rentestigninger fra centralbankerne og en mere stram penge- og finanspolitik. Så langt så godt, men pkt. 3 og 4 er jokere!

Gældskriserne er uforudsigelige, og de har netop sat dagsordenen på de sidste. Vi er dybt afhængige af, at både danske og udenlandske investorer ønsker (og får lov til) at købe danske realkreditobligationer og er trygge ved disse papirer. Denne efterspørgsel kan imidlertid pludselig påvirkes, f.eks. af ændrede regler for finansielle institutioners pengeanbringelse, ved en ændret opfattelse af Danmarks økonomi eller ved begivenheder i danske finansielle system (bankkrak).

På samme måde kan (uofficielle) ændringer i den amerikanske og europæiske holdning til, hvor meget inflation man kan bære i samfundet får dramatisk betydning for renten. Konklusionen på alt det ovenstående er den samme, som vi har givet mange gange før. Vi kan ikke spå om renteudviklingen.

Vi ved at før eller siden skal den som minimum normaliseres, og vi opfordrer vores ejendomme til at indrette deres økonomi efter en normalrente og ikke efter den aktuelle situation! I mellemtiden følger vi situationen og rapporterer løbende til jer. Nu ved I hvad det er for indikatorer vi følger (de fire ovenstående punkter), og I kan selv deltage i skattejagten. Følg os evt. på Twitter, hvor vi også kommenterer et par gange om ugen på disse emner.