Den europæiske centralbank varsler stigninger i den korte rente. Samtidig er usikkerheden omkring den globale økonomi stadig meget høj.
Det er uklart om der er tale om en trend eller blot en markering.
Som omtalt i vores sidste rentekommentar, har vi over de seneste 2-3 måneder set hvordan øget inflationsforventning har presset den lange rente op og lukket adgangen til de billige 4% obligationer. De sidste par uger har frygten for inflation tilsvarende nu presset den korte rente op fra sit rekord lave niveau omkring 1,5% til nu ca. 2,1%.
Det der er sket er, at den europæiske centralbank har sendt ret utvetydige signaler om at man påtænker at hæve renten i meget nær fremtid. Markederne reagerede ved straks at indregne en sådan rentestigning og vi ligger nu med en F1 rente på de omtalte ca. 2,1%.
Hvor den lange rente er styret af rentemarkedernes forventninger til inflation og vækst på lang sigt, så er den korte rente i meget højere grad styret at centralbankernes rentepolitik. Her slår særligt den europæiske centralbanks politik meget direkte igennem i vores korte bank- og realkreditrenter (særligt F1).
Baggrunden for centralbankens udmelding er interessant. Den senere tid har set stigende inflation i en række lande i euroområdet, og centralbanken opgave er at sikre lav (max. 2%) inflation. Når inflationen stiger, så er våbnet at øge renten for derigennem at sænke den økonomiske aktivitet og dermed prispresset og i sidste ende inflationen. Det interessante er imidlertid, at det er ret tvivlsomt i hvor høj grad inflationen vi oplever nu kommer af øget økonomisk aktivitet. En stor del kommer helt sikkert fra stigende energi, fødevare- og råvarepriser – forhold centralbanken ingen effekt har på. Dertil er den aktuelle uro i de arabiske lande, naturkatastrofen i Japan, gældskrisen i Sydeuropa og fødevarekrisen alle forhold som ikke ligefrem tegner et billede af en samlet global økonomi i fuld fart ud af krisen med høj vækst og deraf følgende inflation.
Den aktuelle økonomiske situation er grundlæggende stadig meget usikker og kan falde ud til både den gode og dårlige side. Den gode side er vækst ud af krisen og stigende rente og den dårlige er en ny krise og fortsat lav rente!
Diskussionen om det hensigtsmæssige i at hæve renten er da også til intens diskussion i økonomiske kredse i disse tider og den amerikanske centralbank anlægger en helt anden linje end den europæiske. Se evt. vores twitter feed for links til relevante indlæg. Se også nedenstående interview med Nouriel Roubini om risikoen for en ny krise (En meget kendt økonom der ”forudsagde” finanskrisen, og som herefter generelt bliver omtalt som Dr. Doom).
Spørgsmålet er dog i sidste ende hvordan vi skal forholde os til denne udvikling. Svaret er at det p.t. nok ikke er grund til at ændre meget. Om de varslede rentestigninger er en trend eller blot skal ses som centralbankens markering af at man er på vagt og er parat til at tage dette våben i brug, er for tidligt at sige. Under alle omstændigheder er der fortsat tale om en meget lav rente. Også hvis den stiger mere. Visse realkreditinstitutter taler om en rentetilpasning til december omkring 3%. Da vi jf. tidligere rentekommentarer regner med en langsigtet kort rente på omkring 4,0-4,5%, så har vi fortsat en meget lav rente. Vi mener således ikke at udviklingen giver anledning til at afvige fra tidligere anbefalinger, men påpeger endnu en gang vigtigheden af at man indretter sin økonomi på en rente på omkring 4,5% hvis man står i rentetilpasningslån, selv om renten er betydeligt lavere lige nu.
Link til vores twitter feed, hvis du vil følge udviklingen tættere.
Link til interview med Nouriel Roubini om mulig ny krise.