Renten falder og falder og vi er nu nået et niveau der giver stof til alvorlig eftertanke og nye anbefalinger.

Det er til at blive træt af! Hver gang man tænker, at nu kan renten ikke blive lavere, så får den alligevel et lille nøk nedad. Og glemmer man at se på den i et par dage, bliver man overrasket igen, når man ser hvor lav den er. Vi er nu nået et niveau der giver stof til alvorlig eftertanke og nye anbefalinger.

I skrivende stund koster et F1-lån 0,57 %, et F5-lån 1,29 %. Der er i fredags åbnet for nye 3 % 30 års konvertibelt realkreditlån (med afdrag) og disse handles til en fornuftig kurs på 96,7.

Det er selvfølgelig glædelige nyheder for alle låntagere, men glæden aftager noget, når man tænker på baggrunden for disse lave renter. Danmark er sikker havn, og det er udenlandske penge, der i stor stil er strømmet ind fra Eurozonen.

Det er let at hæve den nationale fane og fremhæve det danske realkreditsystems styrke, man bagsiden af denne meget lave rente er, er at den baserer sig på troløse penge. Det er penge, der forsvinder igen, ligeså snart den første sky viser sig på horisonten.

Når de danske rentetilpasningslån bliver kritiseret i udlandet, skyldes det primært refinansieringsrisikoen. Eller kort sagt, hvad sker der, hvis ingen pludselig vil købe de nye obligationer ved refinansieringen. Indtil videre har det været et mindre problem, for rentetilpasningslånene har udgjort en mindre del af de samlede realkreditlån, og køberne har for hovedpartens vedkommende været danske pensionskasser, der ikke havde ret mange andre steder at gå hen med deres penge. Nu vælter der udenlandske penge ind, som ligeså hurtigt kan vælte ud igen.

Vi har altid været varme fortalere for rentetilpasningslån, og gerne F1-lån, og det har været en rigtig god anbefaling i mange år, men i dag vil vi egentlig godt slå et slag for de klassiske fast forrentede realkreditlån. Det er selvfølgelig ikke alle, der skal bruge dem, men rigtig mange ville have glæde af at kigge nærmere på dem. Også dem der med rette har ligget i F1 lån tidligere.

Der er mange gode grunde til dette:

  • For det første er der den fundingrisiko, som nævnes ovenfor. Den kan dog også til en vis grad imødegås ved at bruge F5-lån eller rullende rentetilpasning.
  • For det andet skal man være indstillet på, at F1-renten på en enkelt rentetilpasning kan springe fra det nuværende niveau til ca. 6 %, hvor den korte rente har ligget før, senest i 2008-2009. Vi fastholder, at vores normalrente for de korte lån ligger på 4 %. Det har vi skrevet tidligere, og det mener vi stadig. Man skal ikke blive fartblind – bare fordi renten er lav, og man skal altid indrette sin økonomi på at kunne betale 4% i rente.
  • For det tredje kan man låne langt med de gammeldags obligationer til næsten 3 %, og det betyder, at man kan få en sikker lang rente med konverteringsmulighed til en billigere pris end vi forventer på den korte rente over en konjunkturcyklus. Det er meget attraktivt!
  • For det fjerde er det ekstreme pres nedad på renterne nu med til at gøre spændet mellem den korte og den lange rente meget lille. Det betyder, at det er relativt billigt at købe en lang rente. Det er ikke en normal situation.
  • Sidst men ikke mindst er man i de mere traditionelle lån sikret bedre imod den usikkerhed som omlægningerne i realkreditsystemet giver i disse år. Det er bl.a. diskussionen om tolagsbelåning og ændrede regler eller politikker for afdragsfrihed, lånetyper mv. Er man i et 3% lån med afdrag, så vil alle långivere være taknemmelige og glade for dig som kunde.

Vi kan selvfølge ikke sige at en fast rente på 3% i 30 år økonomisk er den bedste løsning. Vi kan vil ikke spå om renteudviklingen. Det kan f.eks. ikke afvises, at Danmark ender som et nordligt beliggende Schweiz med lave renter år ud og år ind, og i en sådan situation kan korte renter vise sig at være det mest favorable, men vi mener nok, at der ikke er grund til at hæve den nationale fane så højt. Vi er i en helt ekstraordinær situation, og det skyldes vel nok i højere grad andres svaghed end vores egne fortræffeligheder.

Konklusion:

Kursudviklingen og volumen i de nye 3% serier skal følges tæt den kommende tid. Hvis ikke serien lukker igen hurtigt og/eller bliver for lille, så bør flere overveje at flytte fra korte lån over i de nye 3% fast rente. Hermed menes at låntagere med en lavere belåningsgrad end vi ellers har sagt, bør forholde sig til denne mulighed. Det samme gælder låntagere som kan komme i klemme i de nye regler om tolagsbelåning eller indskrænkninger i afdragsfriheden. Dvs. som har afdragsfrihed som udløber om få år.

Står man og skal hjemtage nye lån nu, så skal man forholde sig til muligheden allerede nu. Er der tale om omlægning af eksisterende lån, så vil det først være aktuelt til terminen 1/10 og disse lån vil typisk skulle opsiges ultimo juli. Der er således lidt tid til at se situationen an, men man skal passe på ikke at blive fanget i sommerferien.