I de seneste måneder har der været skrevet en del om, at økonomien er på vej til bedring. Stille og roligt er der begyndt at kommer flere og flere positive økonomiske nyheder og for vise lande og områder begynder der at tegne sig et lille lys for enden af tunnellen. Danmark ligger i den gode ende.
Forbrugertilliden er bedre, beskæftigelsen stabiliseret og vi er i et land, hvor banksektoren fungere nogenlunde godt. Det lykkedes at få styr på Grækenland, og der arbejdes i Italien og Spanien på at rette op på økonomien. En forventet vækst i USA på 2,5 % er også gode nyheder.
Billedet er imidlertid utrolig komplekst. I Danmark har boligpriserne i 2011 taget en ordentlig tur nedad og der tegnede sig i december et billede af en begyndende stabilisering og måske små stigninger. Men i februar var der igen fald, og i Sydeuropa er gældskrisen – nu ved udgangspunkt i Spanien – eskaleret igen. Obligationsmarkederne er igen urolige. Ingen kan rigtig se, hvad der skal til for at gyde olie på vandene omkring de store Sydeuropæiske økonomier denne gang. Skærer man for hårdt i budgetterne i går det hele i stå, og skærer man ikke nok, så bliver budgetunderskuddene bekymrende store. Investorerne kan ikke lide nogen af delene. Strukturelle reformer skal der nok til, men de tager tid og er upopulære.
The Economist’s nedenstående analyse er groft sagt, at man kun har sminket liget, og at der skal helt anderledes voldsomme indgreb til, hvis krisen rigtig skal løses. Det drejer som om fælles Euro-obligationer, fælles sikkerhedssystemer for bankerne, osv. Tiltag der var umulige for et par måneder siden og som med det aktuelle franske valg synes endnu længere væk. På mange måder står vi således på vippen lige nu og det er umuligt at sige om vi tipper ned i fornyet (gælds-) krise eller økonomien er ved ligeså stille at rette sig.
På den korte bane har den nye uro betydet kapitalflugt til Danmark og dansk realkredit igen og dermed lavere renter til danskerne. Man kan nu få både afdragsfrie og almindelige 3,5 % obligationer til fornuftige kurser (97,3 m. afdrag og 95,7 u. afdrag). F1- renten ligger på rystende 0,85% og F5-renten på meget attraktive 1,70%. Det er næsten trivielt at sige det, men der er tale om rekord lave renter lige nu. Det er en på mange måder ekstrem og dermed nok midlertidig situation.
Aktuelle renter
Uanset om vi ser et fortsat krisescenarie eller om økonomien retter sig, forventer alle fortsat lave renter en god tid. RDs forventning er således kun en stigning i den etårige rente til 1,2% på 12 måneder. Hvis der kommer et svagt opsving, vil den europæiske Centralbank (ECB) nok være forsigtig med at hæve renterne kraftigt. Det prøvede man i 2010, og det gik ikke særlig godt. I stedet er det nok sandsynligt, at vi vil se, at der stille og roligt kommer gang i økonomien med lidt stigende inflation til følge, og med nogle små – nærmest symbolske – rentestigninger på de ledende korte rentesatser.
Hvis der kommer en bedring, så vil vi begynde at se små stigninger på både de korte og på de lange renter. Udgangspunktet er meget lavt, så reelt vil der være tale om en gradvis normalisering af renterne på et højere niveau end de unormalt lave renter, vi har i dag.
Og hvad betyder de så for vores rådgivning:
Vi har fået omlagt de relevante 5 % lån vi har haft i vores andelsboligforeninger, så konvertering fra 5% til 3,5 % er generelt ikke aktuelt for vores foreninger. Men til vores læsere, som private låntagere, så minder vi om, at kursen på 3,5 % obligationerne er rigtig god og at der er gode gevinster at hente på at konvertere fra 5 % lige nu. Risikerer man at komme i klemme i Nykredits nye tolagsbelång, bør man også reagere på dette – se anden artikel til venstre.
De foreninger, der er lavt belånte og har valgt at placere sig i kort rente, skal selvfølgelig blive ved med dette. Festen er næppe helt forbi, for der er meget lang vej fra det nuværende renteniveau på ca. 0,8 % for F1-lån til de ca. 4 %, som vi betragter som et normalt niveau. Vi mener stadig, at hvis man har valgt at placere sig i en kort rente, som overordnet finansieringsstrategi, skal man heller ikke nu, begynde at spekulere i at ændre på sin strategi, blot fordi vi måske kan få øje på en normaliseringstendens.
For de foreninger, der har fast forrentede lån, er der naturligvis heller ikke grund til at ændre noget. Hvis vi får stigende renter, er det jo netop den situation, som man har ønsket at beskytte sig imod.
Har man middel eller høj belåning, og ønsker man mere sikkerhed i form af renteafdækning, er der fortsat rigtig gode muligheder for at lave profilændring fra F1 til F5. Den femårige rente er på ca. 1,7% hvilket ikke er meget over den etårige rente Den 10 årige rente er også meget lav, men her skal man passe på da man godt kan blive fanget i dette relativt lange inkonvertible lån.
Læs mere: