Nu burde agurketiden så småt være over os, men i år har vi situationen omkring Grækenland til at fylde aviserne. Navnlig muligheden for en GREXIT, hvor Grækenland forlader Euro’en og muligvis også den europæiske union, er altdominerende lige nu.
Børsen og rentemarkederne stiger og falder skiftevis, når der kommer nyt om forhandlingerne og den aktuelle uro kommer i halen på en pludselig og helt uventet stigning i renterne for en måneds tid siden. Vi er lige nu i en meget turbulent tid med meget blandede signaler af både positiv og negativ karakter.
I starten af året faldt de danske renter voldsomt, da den danske krone fik en rolle som flugtvaluta efter schweizerfrancens himmelflugt og under indtryk af de problematiske forhandlinger om Grækenlands fremtid. Lige da økonomer var begyndt at tale om en lang stabil periode med meget lave renter, så kom en pludselig stigning på knap 1 procentpoint, og alle der troede de havde styr på situationen tav.
Det er vanskeligt at forklare bevægelserne på den korte bane, men en forbindelse synes stadig klar. Hvis der kommer uro i Euroland, så flygter pengene til Danmark og de danske renter falder. Omvendt, hvis der er ro og stabilitet i Euroland, så vil de danske renter stige lidt igen, hvilket reelt må siges at være en normalisering.
Det er en meget enkel kobling. Uro betyder faldende renter, ro betyder stigende renter.
Der er, særligt på den lidt længere bane, naturligvis andre elementer, der spiller ind. Grundlæggende må vi dog acceptere, at Danmark har haft ekstraordinært lave renter på grund af den økonomiske krise, og når den er ved at være forbi, så er det nok også tid til at vi skal have stigende renter igen.
Den generelle holdning er antageligt derfor, at vi står overfor en langsigtet trend, der peger i retning af stigende renter, men at vi på kort sigt vil have et uroligt marked med svingende lave renter.
Vi må acceptere, at vi ikke er i stand til at forudsige om der på kort sigt kommer ro eller uro, om Grækenland vælger at gå sine egne veje, eller om Grækenland ender med at få en aftale med de øvrige Eurolande. Vi kan blot konstatere, at Grækenland er et ekstra element i nyhedsstrømmen, som meget vel kan afgøre om vi de kommende måneder låner til ca. 2,5% eller 3,5%.
Hvad betyder det så for vores kunder?
Hvis uroen fortsætter kan det udløse en ny periode med lidt lavere renter. Aviserne taler, efter Grækernes nej, om at 2,5% obligationen bliver tilgængelig igen. Dette vil være rart, men er spekulationer. De fleste forventer grundlæggende en situation med svingende lave renter – 2,5% er dejligt, men 3,5% er også en lav rente.
Grundlæggende anbefaler vi ikke at man prøver at være smart i dette marked! Man skal agere som man ellers ville have gjort og markedet lægger ikke specielt om til at ændre strategi. Man skal hjemtage sit lån, når man skal bruge pengene. Hverken før eller senere og til den rente der er gældende på det tidspunkt.
Skal man omlægge lån, hvilket ikke er specielt aktuelt lige nu, skal man kurssikre ved opsigelse. Står man i variabel rente og ønsker man fortsat at gøre brug af den utrolig lave korte rente, så er der ikke noget galt i det, når man blot har foretaget den nødvendige risikovurdering og har de nødvendige budgetreserver.
Vedr. omlægninger, er der ikke nogen oplagte muligheder lige nu. Renten er ikke så lav, at det udløser et råd om omlægning ned fra 3,0% eller 3,5 % obligationer. Den er heller ikke høj nok til at dem, som nåede at få et 2,0% eller 2,5% lån, skal lave en omvendt konvertering.
Kort sagt, det er tid til ikke at gøre noget. Tid til at nyde sommeren – med en vis opmærksomhed - og være tryg ved de beslutninger, som man allerede har taget.