Vi ser nærmere på regeringens udvalg om ejerlejlighedslovens oplæg til den nye normalvedtægt for ejerforeninger, og gennemgår de relevante ændringer

Regeringen nedsatte i 2016 et udvalg kaldet ”Udvalg om ejerlejlighedsloven”, der skal vurdere muligheder og konsekvenser ved at modernisere ejerlejlighedsloven og dermed dele af boligmarkedet.

Udvalget har også lavet et udkast til nye normalvedtægter for ejerforeninger, og selvom langt de fleste ejerforeninger har individuelle vedtægter, vil de nye normalvedtægter helt sikkert give inspiration til udformningen af vedtægter og til fortolkning af eksisterende vedtægtsbestemmelser.

Advokat Iben Mai Winsløw fra vores tilknyttede advokatfirma, Winsløw Advokatfirma, har været med i udvalget som repræsentant for Advokatrådet.

Traditionen med individuelle vedtægter stammer fra dengang, hvor normalvedtægten var stort set indholdsløs og det derfor var nødvendigt at lave individuelle vedtægter, hvis man ville have noget, som regulerede forholdet mellem ejerne bare en lille smule.

Der er stadig mange gode grunde til at have individuelle vedtægter, selvom vi også må sige, at kvaliteten er markant forbedret med det nye udkast. Den ny normalvedtægt er både enkel, overskuelig og praktisk anvendelig.

I denne artikel ser vi nærmere på oplægget til den nye normalvedtægt for ejerforeninger, og vi gennemgår de ændringer, som vi finder relevante. Nederst i artiklen har vi indsat et link til Erhvervsstyrelsens udmelding og rapport samt en version af oplægget til den nye normalvedtægt holdt op imod de gamle og nugældende bestemmelser.

§ 1, stk. 4, Hæftelse

Bestemmelsen omkring hæftelse ændres fra at medlemmerne hæfter ”solidarisk, men i det indbyrdes forhold pro rata ift. deres fordelingstal” og til ”personligt, pro rata og subsidiært ift. deres fordelingstal, medmindre ejerne har påtaget sig en mere vidtgående hæftelse.”

Spørgsmålet om omfanget af ejerlejlighedsejeres hæftelse har altid været genstand for en vis tvivl, idet Peter Blok i sin store bog om ejerlejligheder antog, at ejerne hæfter solidarisk. Dette udgangspunkt søger udvalget nu at afvige fra.

§ 4 Kvalificeret flertal

Der er indsat nogle flere bestemmelser om, hvad der kræver kvalificeret flertal (2/3 flertal), ligesom det er præciseret (stk. 2), hvad der betragtes som væsentlige og varige ændringer, eller andre væsentlige beslutninger og dispositioner, der kun kan vedtages med tilslutning fra mindst 2/3 af ejerne i foreningen.

Bestemmelsen får følgende ordlyd:

Stk. 1 Generalforsamlingens beslutninger om væsentlige forhold træffes med tilslutning fra mindst 2/3 af ejerne i foreningen efter fordelingstal og antal, medmindre andet følger af ejerlejlighedsloven eller denne normalvedtægts §§ 6-7. Beslutninger om væsentlige forhold omfatter:

  1. Vedtægtsændringer
  2. Begrænsning af ejernes ret til korttidsudlejning jf. § 30, stk. 2
  3. Sikkerhedsstillelse jf. § 31
  4. Fordeling af forbrugsudgifter og lignende efter andet end fordelingstal, hvor dette fører til, at hver ejer vil komme til at betale for sit individuelle, faktiske forbrug.

Stk. 2 Beslutning om væsentlige og varige ændringer eller andre væsentlige dispositioner over fællesejendom træffes med tilslutning fra mindst 2/3 af ejerne i foreningen efter fordelingstal og antal, jf. dog stk. § 6. Beslutninger om væsentlige og varige ændringer eller andre væsentlige dispositioner over fællesejendommen omfatter især følgende eller lignende beslutninger:

  1. Godkendelse af elevator- eller altanprojekter, såvel ved etablering af nye altaner, udvidelse af eksisterende og ændringer af fællesejendom, som en sådan beslutning medfører. Udgifter i forbindelse med sådanne projekter skal afholdes af de ejere, der opnår fordele derved, uagtet om de pågældende har stemt for projektet eller ej.
  2. Salg af fællesejendom, herunder inddragelse af bagtrappeareal, dele af lofts- eller kælderrum og lignende til enkelte af ejerlejlighederne, eller salg af en ejerlejlighed tilhørende ejerforeningen. Som en del af godkendelsen af en sådan disposition kan generalforsamlingen beslutte, at fordelingstallene skal justeres, så en erhververs fordelingstal fremover svarer til ejerlejlighedens forholdsmæssige andel uanset fordelingstallet for det overdragne fællesareal eller ejerlighed.
  3. Indgåelse af aftaler om eksklusiv brugs- eller benyttelsesret til fælles ejendom såsom leje eller brug af kælderrum, loftsrum, parkeringspladser eller lignende, hvis retten gøres uopsigelig i mere end 5 år.
  4. Beslutning om indretning af nye tagboliger på fællesejendom jf. ejerlejlighedslovens § 5, stk. 7.

Mod tidligere ordlyd (§ 2 stk. 4):

Til beslutninger om væsentlig forandring af fælles bestanddele og tilbehør eller om salg af væsentlige dele af disse eller om ændring i denne vedtægt kræves dog, at 2/3 af de stemmeberettigede medlemmer såvel efter antal som efter fordelingstal stemmer herfor. Såfremt forslaget uden at være vedtaget efter denne regel har opnået tilslutning fra mindst 2/3 af de repræsenterede medlemmer såvel efter antal som efter fordelingstal, afholdes ekstraordinær generalforsamling inden 8 uger, og på denne kan forslaget – uanset antallet af repræsenterede – vedtages med 2/3 af de afgivne stemmer efter antal og fordelingstal.

§ 6 ny bestemmelse om 9/10 flertal

Der er indsat en ny bestemmelse om, at beslutninger om salg af større grundarealer eller betydelige fælles bestanddele, der ikke medfører, at den enkelte ejerlejlighedsejers forpligtelser over for ejerforeningen forøges, kan træffes med tilslutning fra mindst 9/10 af ejerne i foreningen efter fordelingstal og antal.

§ 7 Ny vetoret bestemmelse

Der er indsat en ny bestemmelse om vedtægtsændringer og beslutninger, hvorved retsstillingen mellem ejerne forskydes, og beslutninger, der medfører indskrænkning i særrettigheder, eller medfører at ejerne pålægges yderligere forpligtelser, kræver samme flertal som de vedtægtsændringer, der omfattes af §§ 4 og 6, samt tillige samtykke fra de ejere, hvis retsstilling forringes. Dette gælder dog ikke, såfremt andet følger af ejerlejlighedsloven eller normalvedtægtens §§ 4 og 6, herunder at der foretages mindre nødvendige justeringer af fordelingstal, hvor beslutninger efter § 6 nødvendiggør det.

§ 8 Ny generalklausul

Som vi har set det i oplægget til en moderniseret andelsboliglov der forventes at træde i kraft 1. juli 2018, stilles der også tilsvarende forslag om en generalklausul i den nye normalvedtægt for ejerforeninger.

Bestemmelsen har foreløbigt følgende ordlyd:

”Der må ikke på generalforsamlingen træffes beslutning, som åbenbart er egnet til at skaffe visse ejere eller andre en utilbørlig fordel på andre ejeres bekostning. Tilsvarende gælder beslutning, der påfører en eller flere ejere en utilbørlig ulempe”.

§ 9 Frist for senest afholdelse af ordinær generalforsamling

Ifølge den gældende normalvedtægt, skal den ordinære generalforsamling afholdes senest med udgangen af maj måned. I det nye oplæg udvider man denne frist med 1 måned, så den ordinære generalforsamling senest skal afholdes med udgangen af juni måned, og dermed senest 6 måneder efter regnskabsskæringen på de regnskaber der følger kalenderåret.  Fristen for udsendelse er stadigvæk mindst 4 uger og højst 8 ugers varsel.

§ 10 Forslag

Det præciseres i stk. 4, at der ikke kan træffes bindende beslutning om punkter, der ikke er optaget på dagsordenen, medmindre alle ejere er til stede og samtykker. Dette er blot en præcisering af almindelig praksis, og der er således ikke noget nyt på området.

§ 12 Adgang, stemmeret og fuldmagt

Det præciseres nu hvem der har adgang til generalforsamlingen (stk. 1), ligesom det præciseres, at en ejer kun kan afgive én stemme i henhold til fuldmagt (stk. 2, pkt. 4).

Endvidere præciseres det, at for ejerlejligheder, der ejes af flere, tilkommer stemmeretten ejerne i forening. Er alle medejere ikke til stede på generalforsamlingen, anses de fremmødte medejere for bemyndiget til at stemme på alle medejeres vegne, medmindre de fraværende ejere inden generalforsamlingens begyndelse har meddelt bestyrelsen andet.

 § 13 Dirigent og referent

Hvor det tidligere specifikt stod at referatet skulle udsendes senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse, er det nu angivet at referatet blot skal være gjort tilgængeligt for ejerne, med samme frist på 4 uger. Dette er en mere åben offentliggørelsesbestemmelse.

§ 14 Bestyrelsen

Der lægges nu op til at der kun skal være minimum 2 medlemmer udover formanden i bestyrelsen, mod tidligere 3 medlemmer foruden formanden. Det præciseres, at der kun må vælges et bestyrelsesmedlem pr. lejlighed (stk. 1).

En suppleant indtræder i bestyrelsen ved et bestyrelsesmedlems meddelelse om længerevarende forfald (stk. 3). I den nuværende bestemmelse er reglen, at ved et bestyrelsesmedlems meddelelse om ikke at ville kunne deltage i bestyrelsesarbejdet i en periode på mindst 12 uger, så indtræder den valgte suppleant i bestyrelsen.

Ny stk. 4 giver mulighed for at en ejer i en ejerforening kan give en lejer af lejligheden fuldmagt til at kunne vælges til bestyrelsen. Tilsvarende kan en ejer, der er en juridisk person, give fuldmagt til en fysisk person, der som repræsentant for ejeren kan vælges til bestyrelsen.

§§ 15 og 16 Bestyrelsens møder og pligter

Der er i disse bestemmelser kommet nogle få udvidelser under bestyrelsens pligter omkring at bestyrelsens har ansvaret for renholdelse og snerydning af fællesarealer. Ellers er reglerne blot præciseret og sat mere sammenhængende op under hhv. bestyrelsens møder § 15 og pligter § 16, da nugældende bestemmelse er meget sammenblandet (§ 9)

§ 17 Bestyrelsens kommunikation med ejerne

Der åbnes op for at al kommunikation mellem ejerforeningen og ejerne, herunder indkaldelse til generalforsamling, fremsendelse af fuldmagter og forslag, udsendelse af referat og påkrav, kan ske digitalt ved e-mail eller andet almindeligt anerkendt elektronisk medie (stk. 1).

Ejeren er forpligtet til at orientere bestyrelsen og evt. administrator omkring ejerens elektroniske adresse (e-mail). Der åbnes samtidig i bestemmelsen op for at ejere, som er fritaget fra modtagelse af digital post fra det offentlige, mod fremvisning af dokumentation herfor, kan forblive fritaget for den digitale kommunikation (stk. 3).

Ejere, der har behov for en papirudskrift af meddelelser fra bestyrelsen kan rekvirere en sådan hos bestyrelsen eller en evt. administrator mod betaling af et nærmere fastsat, rimeligt gebyr (stk. 4).

§ 18 Administration

Ingen nævneværdige ændringer.

§ 19 Tegningsret

Ejerforeningen forpligtes ved underskrift af formanden og et andet medlem af bestyrelsen eller af to bestyrelsesmedlemmer. Den nuværende bestemmelse siger formanden eller næstformanden og et andet medlem. 

§ 20 Revision

Ingen nævneværdige ændringer.

§ 21 Årsregnskab

Ingen nævneværdige ændringer.

§ 22 Bod

Der er kommet en ny bestemmelse, der giver mulighed for at pålægge en ejer at betale en bod på op til kr. 10.000, hvis ejeren eller andre, som ejeren har givet adgang til sin ejerlejlighed, gør sig skyldig i grov pligtforsømmelse over for ejerforeningen eller andre ejere i foreningen.

Pligtforsømmelsen kan fx bestå i retsstridig udlejning eller tilsidesættelse af god skik og orden ved støjende eller truende adfærd, vold eller vanrøgt. Der kan også pålægges bod ved ejerens oftere gentagne misligholdelse trods påmindelse (stk. 1).

Ejeren kan pålægges en ny bod på op til det dobbelt beløb, hvis ejeren, efter at være pålagt bod, fortsætter den grove forsømmelse af sine pligter, som tidligere har medført en bod (stk. 2).

Beslutning omkring bod skal træffes på en generalforsamling med kvalificeret flertal (2/3). Ejeren skal senest 2 uger efter generalforsamlingen skriftligt underrettes om en pålagt bod, og dette uanset om han har deltaget i generalforsamlingen (stk. 3).

Ejeren har efter modtagelse 6 uger til at gøre indsigelse mod boden (stk. 4).

Modtager ejerforeningen en indsigelse fra ejeren, skal foreningen senest 6 uger efter udløbet af ejerens indsigelsesfrist anlægge en retssag om bodens berettigelse (stk. 5).

Ejerforeningens bestyrelse skal således ikke bruge bod eller true med det, medmindre man føler sig sikker i sin sag, da foreningen risikerer at blive påført omkostninger til en retssag, såfremt boden viser sig ikke at være berettiget.

§ 23 Eksklusion

Der er kommet en ny bestemmelse om, at en ejerforening kan ekskludere en ejer med den virkning, at ejeren skal sælge sin ejerlejlighed. Dette gælder, hvis ejeren eller andre, som ejeren har givet adgang til sin ejerlejlighed, gør sig skyldig i særdeles grov pligtforsømmelse over for ejerforeningen, eller andre ejere i foreningen. Sådan pligtforsømmelse kan fx bestå i retsstridig udlejning eller tilsidesættelse af god skik og orden ved særdeles grov eller støjende og truende adfærd, vold eller vanrøgt. Der kan endvidere ske eksklusion ved ejerens gentagne grove misligholdelse trods påkrav (stk. 1).

Beslutning om eksklusion sker efter samme fremgangsmåde som under bod (2/3 flertal) jf. ovenfor (stk. 2). Til forskel for reglerne under bod, så skal sagen som udgangspunkt indbringes for domstolene af foreningen senest 6 uger fra generalforsamlingsbeslutningen om eksklusion. Dette kan dog undlades, såfremt den ekskluderede inden fristens udløb skriftligt har anerkendt eksklusionen. Endvidere er det en betingelse, at ejerforeningen lader stævningen tinglyse på den ekskluderede ejers ejerlejlighed (stk. 3). 

Når sagen om eksklusion er afgjort ved domstolene, så har den ekskluderede ejer 6 måneder til at afhænde sin ejerlejlighed (stk. 4).

Overholder den ekskluderede ikke fristen, kan foreningen kræve, at den ekskluderede indstiller sine salgsbestræbelser og derefter begære ejerlejligheden solgt på tvangsauktion efter retsplejelovens regler (stk. 5). 

§ 24 Overførelse af udlejerbeføjelser

Ejerforeningen kan via denne nye bestemmelse efter 3 måneder indtræde som procespart og dermed udføre en ejers beføjelser over for lejeren til at opsige eller ophæve lejemålet, hvis lejer eller en person i en ejerlejlighed udøver retsstridig adfærd overfor ejerforeningen eller andre ejere i foreningen. Ejeren har indledningsvis selv ansvaret for at bringe forholdene i orden.

§ 25 Kapitalforhold

Denne bestemmelse svarer den nuværende § 12 om opsparing til vedligeholdelse og forbedring (grundfond).

Bestemmelse er ændret en smule, da der nu kræves et simpelt flertal til opsparing, hvor man tidligere kunne nøjes med 1/4 af ejerforeningens medlemmer, når der var tale om en grundfond.

§ § 26 og 27 Ejerforeningens og ejerens vedligeholdelsespligt

Bestemmelserne er udvidet en smule og gjort mere præcise og adskilt i forhold til foreningens og ejers vedligeholdelsespligter.

§ 28 Tilsidesættelse af vedligeholdelsespligten

Skyldes en skade tilsidesættelse af vedligeholdelsesforpligtelsen efter §§ 26 og 27 vil den part, der har vedligeholdelsespligten være ansvarlig for en sådan opstået skade. Det var nok også tilfældet tidligere.

§ 29 Adgang og reetablering

Der gives med denne nye bestemmelse mulighed for at varsle en adgang til en ejerlejlighed (6 uger skriftligt) såfremt det er nødvendigt af hensyn til gennemførelse af eftersyn, reparationer, vedligeholdelse og udskiftninger, som det påhviler ejerforeningen at udføre (stk. 1).

Varslet gælder både for ejerforeningen, men også en ejer, der har brug for adgang for at udføre følgearbejder i forbindelse med ombygningsarbejder i sin ejerlejlighed, som ikke påfører den, der giver adgang, væsentlige ulemper (stk. 2).

Ejerforeningen har stadigvæk krav på at få adgang uden varsel, i tilfælde af skader, hvis udbedring er uopsættelig (stk. 3).

Arbejder skal afsluttes hurtigst muligt og med størst mulig hensyntagen til de ejere, der berøres heraf (stk. 4). Der skal ske fuldstændig reetablering. Skal der foretages destruktive indgreb, kan den berørte ejer, såfremt etableringsomkostningerne skønnes at ville overstige kr. 5.000, kræve at der stilles passende sikkerhed (anfordringsgaranti, kontant deponering el.lign. inden arbejdet udføres (stk. 6).

§ 30 Udlejning og korttidsudlejning

Ejeren skal stadigvæk orientere bestyrelsen om udlejning. Den nuværende bestemmelse kræver blot at der sendes en kopi af lejekontrakten til bestyrelsen. I den nye bestemmelse kræves der endvidere oplysning om længden på lejeforholdet, lejers navn og kontaktoplysninger samt evt. ændringer i ejers egne kontaktoplysninger. Ikke markante ændringer, da disse oplysninger også må antages at fremgå af lejekontrakten, der alligevel skal sendes til bestyrelsens senest ved lejeforholdets påbegyndelse. 

Bestemmelsen præciserer endvidere i stk. 2 som noget nyt nogle regler for hvad der forstås ved korttidsudlejning.

Ved korttidsudlejning forstås udlejning, hvor lejeperioden er kortere end 31 dage. Såfremt ejerforeningen har truffet beslutning om at forbyde sådan udlejning (jf. §4 stk. 1), er en ejer dog alligevel berettiget til at foretage korttidsudlejning med op til 4 separate udlejninger og maksimalt sammenlagt 30 dage i alt pr. kalenderår. Ejeren skal ved hver udlejning orientere bestyrelsen og samtidig oplyse om lejerens navn og kontaktoplysninger, samt lejeperiodens længde. 

§ 31 sikkerhedsstillelse (pantstiftende tinglysning af vedtægten)

Sikkerheden bliver forhøjet fra kr. 41.000 til kr. 50.000.

Opsamling

Vi synes generelt, det er godt med en opdatering af normalvedtægten, og vi tænker at mange i fremtiden vil finde inspiration i bestemmelserne.

Særligt regler omkring bod (§ 22) og eksklusion (§ 23) er noget af det vi har savnet på det administrative område. Ejerlejlighedsloven (§ 8) åbner op for, at hvis en ejer gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen misligholdelse af sine forpligtelser over for ejerforeningen eller et af dennes medlemmer, kan ejerforeningen pålægge ham at fraflytte lejligheden med passende varsel. Med de nye mere præcise regler omkring bod og eksklusion har vi nu nogle mere klare regler og fremgangsmåde for hvordan ejere skal behandles, når de ikke lever op til reglerne. Hermed bliver der som på andelsboligområdet mulighed for at udsætte folk af deres lejlighed, hvilket i praksis har været meget begrænset på ejerforeningsområdet.

Ulempen ved de nye regler omkring bod  og eksklusion er dog, at generalforsamlingen skal godkende boden og eksklusionen. Fra andelsboligforeningerne er vi vant til, at det er bestyrelserne der træffer beslutninger omkring eksklusion, og derfor kan det undre os, at vi i regi af ejerforeningerne skal ind over en generalforsamlingsbeslutning (og måske to, hvis der ikke er over 2/3 dele medlemmer til stede). Det trækker processen ud og koster foreningen penge. Dertil medfører en generalforsamling også, at der allerede i forbindelse med en beslutning om eksklusion eller bod på en generalforsamling kan udspille sig et større drama, når de implicerede parter  skal forsvare sig  og oplyse om hvad der er passeret. Forhold vi tidligere har håndteret i fortrolighed, og uden at skulle hænge nogen ud i det offentlig rum på en generalforsamling.

Bestemmelserne om bod og eksklusion forventes også indarbejdet i den kommende nye ejerlejlighedslov, hvorfor disse bestemmelser kommer til at gælde for alle ejerforeninger, hvis den vedtages som en del af lovforslaget. Forslaget om indsættelse af en eksklusionsbestemmelse er ved at blive gransket af Justitsministeriet inden fremsættelse af lovforslaget.

Vi havde gerne set et kortere varsel ved indkaldelse til ordinær generalforsamling, da 4 uger inden er en rigtig lang frist. I mange af vores foreninger arbejder vi med 14 dages frister, som er den normale standard på andelsboligområdet. Dog er bagkanten for afholdelse udvidet til senest 6 måneder efter regnskabsskæringen (§ 3), hvilket giver god mulighed for at planlægge den ordinære generalforsamling. Mange foreninger skal afholde denne senest 4 måneder efter regnskabsskæring. 

I praksis kan der ofte være tvivl om med hvilket grundlag beslutninger skal træffes efter, og derfor ser vi det som et positivt tiltag at der kommer mere præcise regler for hvad der betragtes som væsentlige og varige ændringer eller dispositioner (§4). Det særlige omkring denne bestemmelse er, at man nu åbner op for at begrænsning omkring korttidsudlejning kan vedtages med 2/3 flertal, hvilket i praksis i ejerforeningerne har været noget man håndterede med enstemmighed, da det indskrænkede og forringede ejernes dispositionsret.

Vi oplever ofte, at det kan være svært at vælge nok til en bestyrelse, og derfor anser vi det er fint at det minimale antal sættes til 3 inkl. formand (§ 14, stk.1) og at lejer (§ 14, stk. 4), der også kan have interesse i ejendommens ve og vel, kan vælges til bestyrelsen med fuldmagt fra ejerlejlighedsejeren.

Der bliver nu lagt op til, at der kan kommunikeres elektronisk via e-mail eller via andre anerkendte elektroniske medier (§ 17). Vi har allerede igennem flere år tilpasset de individuelle vedtægter på dette punkt.

Vi er også glade for bestemmelsen i § 24 om at ejerforeningen kan indtræde i ejerens beføjelser som udlejer og dermed opsige eller ophæve lejeforholdet. Det er en bestemmelse, som også allerede findes i mange individuelle vedtægter.

Vi ved fra den praktiske verden, at det ofte kan give anledning til udfordringer når der skal udføres arbejder i ejendommen, eller hos under- eller overbo der kræver adgang til de enkelte lejligheder. Derfor er det også godt at se dette bliver adresseret i den nye vedtægt (§ 29). 

Afslutningsvis ser vi nu i oplægget til normalvedtægten, at man forsøger at adressere regler omkring korttidsudlejning, hvilket vi ved i praksis har givet store udfordringer i mange foreninger. Ifølge vedtægten kan en ejer dog altid foretage korttidsudlejning med op til 4 separate udlejninger og maksimalt sammenlagt for 30 dage i alt pr. kalenderår. Hermed holdes mulighederne stadig temmelige åbne, og vi havde nok foretrukket, at det var generalforsamlingen og dermed fællesskabet, som kunne sætte rammerne for korttidsudlejning. 

I det omfang normalvedtægten bliver vedtaget, vil den automatisk gælde for alle ejerforeninger, som ikke har vedtaget en individuel vedtægt (ejerlejlighedsloven § 7, stk. 1). Sidste gang man ændrede normalvedtægten arbejdede man også med nogle overgangsregler for normalvedtægter, da der er forskel på, om de er tinglyst eller ikke. Vi kender endnu ikke overgangsreglerne, og vender tilbage med en opdatering af denne artikel når vi ved mere. 

Dertil er det således, at hvis eksisterende vedtægter mangler noget på et område, så vil man læne sig op ad normalvedtægten, medmindre der er en praksis på området i foreningen, som blot ikke er beskrevet i vedtægterne. 

Den nugældende normalvedtægt trådte i kraft den 1. januar 2005 og fik i 2010 nogle mindre redaktionelle ændringer.

Link til ny normalvedtægt kontra den nugældende >>>

 Se udmeldingen fra erhvervsstyrelsen omkring ændringer på ejerlejlighedsområdet her:

https://erhvervsstyrelsen.dk/ny-rapport-fra-udvalg-om-ejerlejlighedsloven