Vi har mange gange troet, at nu kunne renterne ikke blive lavere – og alligevel er de faldet igen.
Hvis man købte en dansk statsobligation i fredags til udløb i 2029, som giver 0,5 % i årlig rente, kostede den 105,49 kr. for hver 100,00 kr. Det betyder, at man nu skal betale 105,49 kr. for at få 100,00 kr. tilbage i 2029. Man ville ganske vist få 0,50 kr. i rente hver år oveni, men samlet set er renten negativ – og fast i 10 år!
De korte realkreditrenter er også negative, selv det 5-årige rentetilpasningslån (F5) nu har en negativ rente. Samtidig er kursen på en 30-årig realkreditobligation på 1,5 % over 100, så Nykredit og Nordea har nu åbnet for en 30-årig fastforrentet obligation på 1,0 %.
Betalingen for låntager bliver dog ikke i praksis ikke negativ, da man skal betale bidrag til realkreditinstituttet, da det er det realkreditinstituttet, lever af.
Er dette en god udvikling?
Den faldende rente er på én gang tegn på, at det går godt, men samtidig også at noget går skidt. Det går godt, fordi danskerne har en stor opsparing – blandt andet i pensioner, og for udlandet er investeringer i Danmark meget populære. Økonomien er sundere end mange andre steder, og investeringsmiljøet er trygt og velfungerende med gode kendte investeringsprodukter, såsom realkreditobligationer. Det presser priserne på obligationer op, og dermed renterne ned.
Det der går skidt er, at alle de penge mangler steder at blive investeret. Når centralbankerne i krisetider sænker renterne, så er det for at presse penge fra passive investeringer, som f.eks. obligationer, over i aktive investeringer, der kan skabe arbejdspladser og vækst.
På den måde kan man som låntager glæde sig over den lave rente, men bagsiden af medaljen er, at vores pensionsopsparing ikke giver det samme overskud som tidligere, hvorfor vi skal indbetale mere til vores pensionsordninger, hvis vi vil have den samme dækning. Danskerne har over 2.000 mia. kr. opsparet i forskellige pensionsordninger, og derfor kan det godt ende med at blive os selv der taber mest, når renten falder…
Hvis vi tager en tur op i helikopteren, kan man måske sige, at det ikke er så overraskende, at renten falder, når der bliver flere og flere ældre (med penge), som de gerne vil låne ud, og færre og færre unge (uden penge), som gerne vil købe bolig. Det er en demografisk udfordring, og hvis vi ser på Japan, så har landet kæmpet med denne udfordring i årtier.
Vi håber ikke, at vi er på vej i den retning, og heldigvis er der rigtig mange ting der gør, at Danmark ikke ligner Japan. To ting er dog sikre i den forbindelse. For det første, er det ikke nogen ubetinget fordel at renten falder, selvom det er en økonomisk fordel på den korte bane. For det andet skal politikerne tænke bredt og langsigtet, for at sikre velfærden for alle på lang sigt.
Der er naturligvis mange meninger om, hvordan man gør, og det er vores alle sammens opgave at mene noget om det. Vi skal til valg og stemme om det i løbet af få måneder – både til Folketingsvalget, og til det meget vigtige valg til Europa parlamentet. Vi kan se, at der er en langsigtet og strukturel udfordring, som kræver en hel del mere end den sædvanlige enkeltsagspolitik, med valgløfter om flere penge til det ene og det andet, færre indvandrere og bedre sygehuse.
Men hvad betyder det lave renteniveau så for dig?
Først og fremmest så betyder det, at der er en række konverteringsmuligheder i markedet lige nu. Låntagere i fast rente vil nu for det meste kunne konvertere lån i 2,5%, og nogle gange også 2,0%, ned i en lavere fast rente. Man skal også huske, at som tiden går, løber man ind ad rentekurven. Det lån, der for 5 år siden var 30-årigt, er nu 25-årigt, osv. Det betyder, at man også af den grund kan konvertere, bør overveje en konvertering til lavere rente og eventuelt forlænge løbetiden, så der skabes et økonomisk råderum i den daglige drift.
Rentetilpasningslån har endnu en gang vist sig at være det billigste lån, og har man et rentetilpasningslån, kan man jo glæde sig over, at man automatisk får nedsat renten gang på gang. Man skal bare hele tiden huske at forholde sig til risikoen og konsekvenserne af en rentestigning, og vurdere om tiden måske er blevet moden til at købe en (rente-) forsikring, i form af et skifte til fast rente. Hvorvidt man har brug for den forsikring eller ej, afhænger af lånets størrelse og låntager/forenings økonomiske styrke, men vi opfordrer til, at man jævnligt forholder sig til muligheden, særligt nu hvor spændet mellem variabel rente og fast rente, og dermed prisen for sikkerhed, falder og falder.
Der er stadig en risiko for, at det pludseligt går den anden vej, og renten begynder at stige. Vi vil derfor aldrig argumentere for, at man sparer (en nødvendig) forsikring bort.
Den i gangværende regnskabssæson med budgetter og generalforsamlinger, er under alle omstændigheder en glimrende anledning til at give foreningens lån et serviceeftersyn. Vi opfordrer også til, at alle andelsboligforenings bestyrelser sikrer sig et mandat til at foretage simple omlægninger af foreningens lån, på de kommende generalforsamlinger.