Bor og arbejder jeg i en ’sund’ ejendom? Understøtter bygningens indretning, funktioner og brugernes adfærd mit helbred, så jeg ikke bliver smittet med corona og kan føle mig tryg?

Covid-19 redefinerer i øjeblikket den måde, vi tænker begreber som velvære og sundhed i forbindelse med den ejendom, vi bor eller arbejder i. Fra mestendels at handle om tilgængeligheden af wellness- og fitnessfaciliteter, så vil disse ting i fremtiden formentlig få en ny dimension.

Med coronakrisen har ejendommen måske mistet sin uskyld. Dengang, hvor væggelus eller et maveonde var det værste, man kunne tage med hjem, findes ikke mere. I dag er ejendomme i værste fald en giftig smittearne for en ubehagelig og for nogen dødelig virus. Det kan ganske enkelt være farligt, via vores ejendomme, at dele hverdag med (mange) andre mennesker. 

Derfor skal ejendommene i fremtiden geares til nye, skrappere sundhedsmæssige standarder, der tænker hele vejen rundt om brugerens sikkerhed.

Og fremtiden betyder nu – når vi genåbner samfundet.

Danskerne er på vej tilbage på kontorstolen, bag lærerkatederet eller i kantinen på den fysiske arbejdsplads. Mette Frederiksen har allerede meddelt, at regeringen vil gå med til hurtigt at åbne mere og andet end de skoler og daginstitutioner. En række mindre virksomheder i servicefagene og flere offentlige funktioner har genoptaget arbejdet. Masterplanen er en udvidet genåbning inden længe.

Derfor bør ejendomsbranchen, herunder udlejerne og de enkelte virksomheder, der har til huse i en ejendom, nu se på, hvordan deres ejendom, og måden den forvaltes, aktivt forebygger covid-19-smitterisici.

Politisk krav om sundhedscertificering?

Det er vel ikke urealistisk, at ejendomsbranchen kan blive nødt til at indføre en sundhedsmæssig certificering af ejendomme. I lyset af de historisk voldsomme menneskelige, sundhedsmæssige og økonomiske omkostninger omni-nedlukningen har haft, er det ikke utænkeligt, at vi kommer til at se et politisk krav om klare regler for ejendommes proaktive håndtering af smitterisici. Tilsvarende kan virksomheder og udlejere blive mødt med krav fra medarbejdere, beboere og de organisationer, der repræsenterer dem.

I så fald kunne et forslag være at certificere ejendomme meget lig den måde, som vi i dag DGNB-certificerer bæredygtige ejendomme. Altså forholde sig til hvordan en ejendom opfylder standardiserede krav til rengøring, hygiejne, luftkvalitet, skiltning mv. Det ville være operationelt og målbart.

Coronakrisen skaber et behov blandt ejendommenes brugere for at vide præcist, hvilke forholdsregler ejendommen og dens operatører tager for at skabe optimal sundhed i ejendommen. Lige såvel som mange af os tillægger DGNB-certificerede ejendomme en større værdi, så vil en sundhedsmæssigt forsvarligt certificeret ejendom også få en højere brugsværdi og sandsynligvis også en højere salgsværdi. Dermed kan en ejendoms sundhed blive et nyt konkurrenceparameter i ejendomsbranchen – og en ny profileringsmulighed.

Nudge en korrekt adfærd

Hvordan sundhedssikrer ejendomsbranchen – ejere og administratorer – sine ejendomme i den kommende fremtid?

På den korte bane er det vigtigt, at lejer og udlejer laver en tjekliste for helt essentielle remedier og teknikaliteter, som skal være til stede i bygningen. Det vil sige sæbe- og alcogeldispensere på toiletterne, ved indgangen og i fælleslokaler, papirservietter til hænderne samt desinfektionsservietter til steder som kantinen og mødelokaler. Dertil kommer øget rengøring og løbende afspritning af særligt fællesområder, dørhåndtag, kopimaskiner, kaffemaskiner mv. Centralt er det, at formidlingen af disse tiltag også er god. Formidler man dem ikke til brugerne, manifesterer de sig ikke i tryghed og oplevet kvalitet.

På samme tid er det vigtigt at skabe klare fælles spilleregler for, hvordan brugerne gebærder sig i en ejendom. Dette er ikke svært og handler i bund og grund blot om at følge myndighedernes retningslinjer for den enkeltes adfærd og sikkerhed. Altså ved at holde behørig afstand, undgå kram og vaske hænder mv.

Og ligesom den enkelte medarbejder selvstændigt skal løfte hovedparten af denne opgave, så bør ejendommen også bidrage proaktivt til at understøtte brugernes sundhed og gerne nudge en korrekt adfærd.

Et eksempel på dette kunne være, at udlejeren hængte et skilt op på toiletterne med anvisninger til korrekt vask af hænder eller i kontoret anvisninger til samtaleafstand. For at demonstrere og forankre en normskabende best practice i ejendommen. En sjovere løsning er tekniske ”gadgets”, som man nemt eftermonterer på toiletterne, og som hjælper folk med at vaske hænder grundligt og længe nok.

Øget behov for luftmonitorering

Coronavirus har desuden sat tyk streg under behovet for ren luft og høj luftkvalitet på kontorerne. Indtil videre har dette først og fremmest været en dagsorden på grund af et stigende antal astmatikere og allergikere og i erkendelsen af, at høj luftkvalitet øger velværet og produktiviteten på arbejdspladserne. Covid-19 mere end accentuerer nu dette behov, fordi ren luft bliver et helt igennem centralt omdrejningspunkt i forebyggelsen af corona. 

Hos Cobblestone har vi implementeret sensorteknologi til at overvåge luftkvaliteten og advare mod CO2-ophobninger og manglende ventilation på vores kontorer. Formålet er at lufte ud og sikre, at luften kontinuerligt udskiftes uanset antallet af mennesker på kontoret eller i de enkelte rum. Det vil også give en virus som corona svære arbejdsvilkår.

Mere arbejde fra distancen

Sensorteknologi til at overvåge kontorerne og sikre maksimal pladsudnyttelse får en hel ny betydning. Brugerne vil ikke blot anvende pladsovervågning for at kunne booke en ledig plads på kontoret, men også for at sikre sig en siddeplads med afstand til andre. Den samme sensorløsning bruges også til at monitorere anvendelsen af kontorer. Ledelsen får indsigt i, om medarbejderne overholder selskabets regler for social distance, og hvor mange medarbejdere der må være på kontoret.

Flytter vi blikket fra hardware og forholdsregler i ejendommen til virksomhedernes egen ageren på kontorerne, kunne et andet effektivt forslag være at fastholde en stor grad af hjemmearbejde. Eksempelvis ved at medarbejderne i en periode skiftes til at arbejde hjemmefra. En af de vigtigste erkendelser fra den seneste måned har netop været, at hjemmearbejde på grund af digitale videoplatforme som Zoom, Teams og Skype har vist sig at fungere overraskende effektivt og gnidningsløst. Når vi alle kommer tilbage til kontoret, vil vi bruge disse værktøjer meget mere. Vi er allerede i gang med at indrette flere små mødelokaler til elektroniske møder.

Hvad sker der med det åbne kontor?


Dette rejser også spørgsmålet om det åbne kontors fortsatte eksistens (og for den sags skyld brugen af mødelokaler). Storkontorer er i dag normen de fleste steder. Men sådan behøver det ikke at være i fremtiden. Med åbne rum, og især åbne storrum, ligger i sagens natur også en risiko for smittespredning på større skala. Om corona derfor kan give hjørnekontoret, små enekontorer eller skillevægskontorer en vis renæssance, må tiden vise, men det er et scenarie, særligt hvis vi ikke adresserer de nye problemer, som storrumskontoret rejser. 

CORONAKRISEN STILLER NYE OG SKRAPPERE krav til, hvordan ejendomme i kraft af udstyr, funktioner og brugernes adfærd beskytter os alle mod en pandemi. Sundhed og tryghed for den enkelte og for os alle bliver ligeså vigtigt som at levere el, vand og varme. Ejendomsbranchen får en ny opgave – men også et nyt område til at skabe værdi for brugerne.