Folketinget vedtog i sommer den nye Ejerlejlighedslov, som trådte i kraft den 1. juli 2020. Lovforslaget blev vedtaget uden reelle ændringer fra det forslag, som blev fremsat i Folketinget første gang den 15. januar 2020

Hvad er nyt?

Den nye Ejerlejlighedslov følger i sin første halvdel i al væsentlighed indstillingen i Rapport fra udvalg om ejerlejlighedsloven fra marts 2018. Boligministeren valgte dog, allerede fra fremsættelse af det første forslag i januar 2020, ikke at følge Ejerlejlighedsudvalgets anbefaling om at fjerne opdelingsforbuddet i lovens anden halvdel, som dermed, trods en ny opbygning, ikke er ændret så væsentligt, som Ejerlejlighedsudvalget havde foreslået.

Den nye normalvedtægt er netop vedtaget og vil træde i kraft pr. 1. januar 2021. Normalvedtægten følger forslaget fra Ejerlejlighedsudvalget. 

En af de praktisk væsentligste nyskabelser bliver samspillet mellem Ejerlejlighedsloven og den nye moderniserede normalvedtægt. Dette kan du læse mere om i vores tidligere artikel på dette link: https://cobblestone.dk/nyheder/2018/nye-normalvedtaegter-for-ejerforeninger. Den nye normalvedtægt kan læses her: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1738.

Den nye normalvedtægt indeholder mange både praktisk og juridiske ændringer, som gør den bedre egnet til at regulere driften i en moderne ejerforening.

Indtil nu har der været kutyme, at ejerforeninger tinglyser en fuld særvedtægt, uanset hvor mange eller få ændringer den måtte indeholde fra den ellers gældende normalvedtægt. Dette har til en vis grad været nødvendigt, fordi den gældende normalvedtægt fra 2004 ikke i tilstrækkelig grad har opfyldt kravene til en moderne operativ drift.

Det er vores opfattelse, at den opdaterede normalvedtægt kan håndtere den moderne drift, og derfor i vidt omfang fjerner behovet for at tinglyse en fuld særvedtægt. Cobblestone anbefaler derfor, at ejerforeninger der foretager vedtægtsændringer fremadrettet, tinglyser et kort tillæg med de bestemmelser, som fraviger den nye normalvedtægt (eller som ikke kan ændres uden enstemmighed i ejerforeningen). 

Hvilke foreninger gælder normalvedtægten for?

Den nye normalvedtægts bestemmelser får forrang hvis foreningens egne vedtægter er ufyldestgørende eller uklare – og medmindre den er fraveget ved gyldig beslutning og tinglyst.

Vedtægten gælder desuden for ejerforeninger, der stiftes efter 1.1.2021, og som ikke har vedtaget deres egen vedtægt. 

Eksisterende ejerforeninger, der ikke har vedtaget særskilt vedtægt, vil fortsat være omfattet af den nugældende normalvedtægt indtil den 31. december 2021. Derefter bliver disse foreninger også omfattet af den nye normalvedtægt (pr. 1.1.2022).

Hvad gør ejerforeningen nu?

Er I i tvivl, om foreningens vedtægter risikerer at blive afløst af normalvedtægtens nye bestemmelser? Ønsker I at benytte den nye normalvedtægt? Trænger jeres vedtægter til et eftersyn? Så vil vi anbefale jer at få foretaget en screening af vedtægterne.

I den nye ejerlejlighedslov fremgår det, at de vedtægter, som foreningen selv udarbejder, skal være tinglyst for at kunne gælde.
Det er derfor vigtigt, at I sikrer, at alle beslutninger fx tillæg til vedtægter og ændringer i de oprindelige vedtægter er blevet tinglyst. Ellers kan foreningen risikere, at det der er gyldigt besluttet, alligevel ikke gælder.

Der er mange udfordringer og muligheder i den nye ejerlejlighedslov og normalvedtægt, og dem vil vi gerne løse i samarbejde med jer.

I kan kontakte foreningens daglige kontaktperson, hvis I har spørgsmål, kommentarer eller ønsker tilbud på en screening af jeres vedtægter eller på digital tinglysning af ændringer.