Iflg. andelsboligforeningsloven må prisen for en andelsbolig ikke overstige, hvad værdien af andelen i foreningens formue, forbedringer i lejligheden og dens vedligeholdelsesstand med rimelighed kan betinge.
Forbedringerne i lejligheden kan i den forbindelse give anledning til ganske betydelig diskussion, idet sælger naturligvis nok ofte ønsker disse værdisat højt. Da andelsboligforeningen samtidig skal godkende prisen, er det helt normalt, at foreningen anlægger en politik for vurderingen, således at denne bliver ensartet fra gang til gang.
Ofte vælger man også at bruge en ekstern vurderingsmand/kvinde, således at ansvaret for denne bliver fjernet fra bestyrelsen. Det er en stor fordel, når der opstår tvister. Det kan ikke være meningen, at bestyrelsesmedlemmer, der i forvejen ligger et stort ulønnet arbejde i foreningen, også skal have risiko for at blive involveret i en uenighed mellem køber og sælger om rigtigheden af en vurdering.
Forbedringerne ansættelse normalt til anskaffelsesprisen, og det er sædvanligt, at denne afskrives over en periode ud fra en betragtning om, at forbedringen mister værdi.
Eget arbejde kan medtages ved opgørelse af anskaffelsesprisen, men vurderingsmanden bør forholde sig kritisk til såvel timeforbrug som timesats.
Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation har lavet nogle forslag til afskrivningsregler, som følges i mange foreninger.