Valg af dirigent er det første punkt på dagsordenen for en generalforsamling, og valget finder sted umiddelbart efter, at en person fra foreningen, typisk bestyrelsens formand, har budt deltagerne velkommen til mødet.
Normalt foreslås der en dirigent, som kan være foreningens administrator, en advokat eller en anden person, som er villig til at påtage sig opgaven. Man har ikke pligt til at lade sig vælge som dirigent.
Det er også normalt at spørge om der er andre forslag til dirigent, og hvis dette ikke er tilfældet, kan formanden uden afstemning herefter konstatere, at denne eneste foreslåede dirigent herefter er valgt og så overlade ordet til dirigenten.
Hvis der stilles forslag fra forsamlingen om en anden dirigent, skal der stemmes om valg af dirigent. Denne vil typisk finde sted ved håndsoprækning og ved, at formanden i den rækkefølge, kandidaterne er foreslået, spørger generalforsamlingen, hvem der kan stemme for den pågældende kandidat. Den, der herefter har fået flest stemmer, er dermed valgt som dirigent, uanset om den pågældende har fået over halvdelen af stemmerne.
I ejerforeninger skal optælling af stemmer og disses stemmevægt ske i overensstemmelse med vedtægternes almindelige bestemmelser herom. Da medlemmernes stemmer normalt har vægt efter fordelingstal, kan dette forhold i visse situationer gøre afstemning alene ved håndsoprækning umulig.
Fremsættes der efterfølgende forslag om mistillidsvotum mod dirigenten, må et sådant forslag straks behandles og bringes til afstemning for eller imod efter tilsvarende procedure som ved det oprindelige valg, dog således at dirigenten naturligt leder denne valghandling, medmindre dirigenten vælger at lade en anden forestå denne. Er der flertal for forslaget om mistillidsvotum, går dirigenten af, og der skal holdes ny afstemning om valg af en anden dirigent.
Som dirigenten bør normalt vælges en person, som kender og forstår foreningens vedtægter, og som kan optræde myndigt og rimeligt neutralt i forhold til de punkter, der skal behandles.
I mangel af modstående bestemmelse herom i vedtægterne er såvel medlemmer som ikke-medlemmer valgbare som dirigent.
Dirigenten skal på en upartisk, saglig og fair måde lede generalforsamlings afvikling og har ansvaret for beslutningernes gyldighed. Dirigenten kan evt. foretage ændringer i dagsordenspunkternes rækkefølge, hvis dette skønnes at medføre en mere hensigtsmæssig afvikling af generalforsamlingen.
Endvidere bør dirigenten af hensyn til de senere afstemninger sikre sig, at det behørigt registreres, hvem og hvor mange af foreningens medlemmer, der er til stede. I ejerforeningen gælder dette såvel efter antal som efter fordelingstal.
I ejerforeninger med mange medlemmer og uensartede fordelingstal, bør dirigenten sikre sig, at der er stemmesedler til rådighed, som angiver fordelingstallet.
Dirigenten skal holde øje med, hvem der (typisk ved håndsoprækning) melder sig som talere, og dernæst sørge for at de pågældende får lejlighed til at udtale sig i den rækkefølge, de har meldt sig. Dirigenten kan dog samtidig have for øje, at det kan være hensigtsmæssigt, at få spørgsmål og kommentarer samlet, således at et emne kan blive uddebateret.
Det er i princippet dirigenten, der afgør, hvornår et emne må antages at være uddebatteret, og det er således dirigenten, der sætter emnet eller spørgsmålet til afstemning.
Det er dirigenten, der alene afgør og har ansvaret for de formelle spørgsmål om generalforsamlingens behandling af sagerne.
Gyldigheden og rigtigheden af dirigentens afgørelser kan som hovedregel efterprøves af domstolene. En retssag, hvor man anfægter gyldigheden af en generalforsamlingsbeslutning, må anlægges mod ejerforeningen som sådan og ikke mod dirigenten, idet det jo kun er ejerforeningen der har det i sin magt at opfylde dommen. Afgørende for sagens udfald vil typisk være, om der er tale om væsentlige procedure- og formfejl, der må antages at have påvirket resultatet af afstemningerne.
Dirigenten kan dog sagsøges personligt for et evt. erstatningskrav, hvis nogen mener, at dirigenten ved en ansvarspådragende fejl eller forsømmelse har påført vedkommende et økonomisk tab. Har dirigenten handlet redeligt og efter bedste skøn og uden tilsidesættelse af klare og åbenlyse regler, vil der dog næppe grundlag for ansvar for de beslutninger generalforsamlingen når frem til eller for generalforsamlingens manglende behandling af et emne.