Stigende priser på andelsboliger.
- Hvordan vurderer man prisen?

Hvad der kan synes billigt kan være dyrt om omvendt. Med det seneste halve år voldsomme prisstigninger er det nu afgørende at man både som køber og sælger er i stand til at vurdere den reelle pris som en andelsbolig bliver udbudt til.

....

Gennem mange år har det ikke været nødvendigt at forholde sig til den pris, som andelsboliger udbydes til. Alle andelsboliger blev udbudt til en maksimalpris, som var lavere end den reelle markedspris.

Andelsboliger er nu steget meget i pris gennem det sidste år, og der er også kommet mange nybyggede andelsboliger på markedet, som reelt ikke er billigere end ejerlejligheder.

De nybyggede andelsboliger har i et vist omfang - uberettiget - lukreret på andelsboligerne image som en billig boligform, selvom boligerne ikke var billige.

Når vi skal se på prisen på en andelsbolig, starter vi ikke med at se på den pris, der forlanges. Denne pris er direkte misvisende, idet man jo som køber også overtager en andel af foreningens lån og formue iøvrigt, og denne andel varierer fra forening til forening.

Vi ser i stedet på den værdi, som ejendommen har i foreningens regnskab - eller i andelskroneberegningen. Det vil normalt være enten den offentlige ejendomsvurdering eller en valuarvurdering. I nogle nybyggede eller nystiftede foreninger, kan det dog også være anskaffelsesprisen for ejendommen.

Ejendommens værdi deler vi herefter ud på kvadratmeter, således at vi får en kvadratmeterpris for ejendommen. Denne skal naturligvis ganges med lejlighedens antal kvadratmeter og tillægges prisen for evt. forbedringer, der lægges oveni.

Den pris, der kan beregnes på denne måde, kan siges at være lejlighedens reelle pris.

I nogle foreninger hvor boligafgift ikke fordeles efter kvadratmeter kan regnestykket godt se lidt anderledes ud, men det ændrer sig normalt ikke væsentligt.

Den pris, som man beregner på denne måde, kan sammenlignes med prisen på sammenlignelige ejerlejligheder, og andelsboligen bør naturligvis ikke være dyrere.

Man skal også huske at være opmærksom på følgende:

Hovedejendommens tilstand har naturligvis betydning for de fremtidige betalinger til foreningen. Hvis hovedejendommen er i dårlig stand og der er mange arbejder, som skal betales over de næste år, skal det naturligvis have betydning for værdien af de enkelte lejligheder.

Man betaler ikke ejendomsværdiskat af andelsboliger, og derved har man en skattefordel i forhold til ejerlejlighedsejere. Til gengæld får man heller ikke rentefradrag af foreningens gæld.

Det er en risiko for, at andelskronen bliver sat ned, hvis markedet falder eller de offentlige vurderinger bliver sat ned. Denne risiko bliver selvfølgelig mindre, jo lavere andelsboligen er prissat.