En af vores andelsboligforeningen har fået en skattesag, som giver stof til eftertanke. 

Den har med et slag tredoblet foreningens grundskyld svarende til en stigning på 4.000 kroner pr. lejlighed pr. år! Problemet opstod, da foreningen fik sin ejendomsskattebillet for 2009, og grundskylden pludselig var tredoblet.

Det viser sig, at i 2004 blev der vedtaget en ny lokalplan for området, og ved den lokalplan var bebyggelsesprocenten blevet hævet fra 150 til 427. Ejendommen er sådan set bebygget med 494 procent, så lokalplanen svarer nogenlunde til den faktiske udnyttelse.

Efter vurderingslovens § 13 skal grundværdien ansættelse ud fra grundens værdi i ubebygget stand, og derfor er den faktiske bebyggelse ikke relevant, men det er plangrundlaget

Det betyder, at kommunen potentielt kan hæve ejendomsskatterne ved at ændre bebyggelsesprocenten i lokalplanerne.

En sådan ændring er ikke omfattet af skattestoppet, da ejendommen bliver ændret ved beslutning, og det giver kommunerne en fantastisk bagdør til at hæve skatterne på bekostning af primært lejere og andelshavere.

I København har store dele af byen et plangrundlag, der givet ret til at bygge 110 % eller 150 %, selvom den faktiske bebyggelsesprocent er langt højere på brokvartererne. Grundværdierne i de offentlige ejendomsvurderinger beregnes normalt mekanisk, og det sker langt hen ad vejen ved at der fastsættes til en pris pr. kvm. byggeret. Denne kvm.pris ganges herefter med antallet af byggeretter.

Det indebærer naturligvis at etagebyggeriet mange steder i København og andre steder betaler en lavere ejendomsskat pr. bolig end andre ejendomstyper.

Man kan altid diskutere rimeligheden i dette, men sådan har det altid været.

En struktureret tilgang, hvor mange ejendomme får forhøjet deres bebyggelsesprocent vil næppe være i overensstemmelse med skattestoppets ånd, men det er nok nærmere en politisk tilgang, der er brug for og ikke en juridisk tilgang

Vi spekulerer på, hvad dette nu kommer til at betyde for alle de andre ejendomme i København. Kan vi forvente at bebyggelsesprocenterne systematisk vil blive sat op til et højere niveau for at sikre kommunen penge, eller er dette bare en enlig svale.

Der er noget strukturelt galt i den måde ejendomsvurderingerne bliver beregnet, og vi kan ikke tro, at der ikke sidder nogen i Københavns Kommune og regner på det her, og der er rigtig mange skattekroner i det.

I vores andelsboligforening stiger grundskylden fra ca. 2.000 til 6.000 pr. lejlighed, når Københavns kommune forhøjer bebyggelsesprocenten med en ny lokalplan, og det er ikke noget der påvirker værdien af foreningens ejendom, da den jo står der i forvejen. Det påvirker næppe heller værdien af grunden i ubebygget tilstand, da kommunen traditionelt har dispenseret for bebyggelsesprocenten ved genopførelse af bygninger.

Vi har henvist foreningen til at søge rådgivning hos nogle specialiserede skatteadvokater, men foreningen har fået det svar, at reguleringen er sket efter bogen, og at de ikke vil anbefale en anke af sagen.

Selvom sagen således måske ikke juridisk er stærk, mener vi, at der politisk er et enormt problem, idet Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune ved en systematisk omkvalificering af byjord vil kunne påligne andelshavere og lejere en enorm forøget skattebyrde, som ikke har været forudsat i skattestoppet.

Administrationshuset har orienteret relevante interesseorganisationer om problemstillingn.