Det siger loven ...

Lov om vintervedligeholdelse og renligholdelse af veje fastslår:

  • Hvem der har snerydnings- og grusningspligt
  • At vejbestyrelsen har kompetence til at udfærdige generelle retningslinier vedrørende vintervedligeholdelse af såvel offentlige som private veje og stier
  • At vejbestyrelsen eller kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, at grundejerne overholder deres forpligtelser

Det siger loven om rydning for private grundejere, hvor reglerne ofte vil være:

  • At sne skal ryddes snarest muligt efter snefald
  • At forhindre glat føre, ved snarest muligt efter snefald at gruse eller på anden måde sikre, at færdselsarealet ikke er glat

Retspraksis I følge loven skal man altså rydde sne med det samme. Heldigvis tolker domstolene ikke loven helt så firkantet. Retspraksis på området har givet en cirka tidsramme, hvor inden for man, alt efter forholdene, kan forvente, at grundejeren har ryddet og gruset. Sædvanligvis vil tidsrammen være fra kl. 7.00 morgen (søndage kl. 8.00) til kl. 22.00 aften. Forskellige forhold kan dog ændre denne tidsramme, for eksempel ved biografer og restauranter, hvor der færdes mange mennesker sent om aftenen. Her skal ejerne også gruse efter kl. 22.00, ligesom der skal være gruset ved institutioner, som åbner før kl. 7.00 om morgenen.

Konkrete eksempler fra retspraksis Vi kan belyse retspraksis med et par konkrete eksempler: 1. sag: Grundejer ikke ansvarlig for, at uanmeldt falckredder som følge af islag faldt på trappe ca. kl. 20.00. Grundejeren havde gruset ca. kl. 18.00. 2. sag: Husejer erstatningsansvarlig efter fodgængers fald på fortov, da det ikke var godtgjort, at det havde været nytteløst at gruse forud for ulykkestidspunktet. 3. sag: Husejer ansvarlig for forbipasserendes tilskadekomst ved fald på glat fortov juleaftensnat trods rydning af sne, idet der ikke var blevet saltet eller gruset. Erstatningen nedsat med halvdelen som følge af skadelidtes valg af fodtøj. 4. sag: Grundejer ikke ansvarlig for fodgængers fald på glat fortov, da grundejeren netop havde ryddet sne, men endnu ikke havde nået at gruse, selv om der var gået et vist tidsrum fra snefaldets ophør og indtil snerydningen blev påbegyndt.

Ansvar:

De forhold der er afgørende for, om grundejeren bliver pålagt ansvar, er blandt andet:

  • Omfanget af færdsel på stedet
      • Steder med meget færdsel skal holdes særligt ryddet
  • Tidspunkt for normal færdsel på stedet
      • Hvis medarbejdere skal færdes på stedet før kl. 7.00, skal der være ryddet
      • Hvis mange mennesker passerer ved aftenstid, skal der være ryddet
  • Nedbørsforhold
      • Mængden og tidspunktet for nedbøren
  • Var foranstaltningerne tilstrækkelige i forhold til nedbørsmægde og -karakter?
      • Sammenhængen mellem nedbørsmængde og foranstaltningen har stor betydning ved ansvarsvurderingen - rydning skal ske med passende mellemrum, og der skal tillige gruses eller saltes
  • Foreligger der kommunale regulativer om snerydning?
      • Misligholdelse af regulativerne skærper ansvarsvurderingen 

Forsikringen betaler - hvis der er ansvar:

Grundejeren eller en offentlig myndighed med en ansvarsforsikring kan og bør anmelde ethvert erstatningskrav til deres forsikringsselskab, og herefter lade selskabet afgøre, om der efter gældende retspraksis også er et erstatningsansvar for den pågældende skade. Hvis det er tilfældet, bliver erstatningen betalt, når skadelidte har dokumenteret sit krav jvf. Lov om erstatningsansvar. I modsat fald vil selskabet afvise kravet og sædvanligvis også begrunde, hvorfor der ikke foreligger et erstatningsansvar.

Tilsyn og bøde I følge loven vil manglende vintervedligeholdelse kunne straffes med bøde, og vejbestyrelsen/kommunalbestyrelsen, der fører tilsyn med grundejernes forpligtigelser, kan snerydde og gruse for den forsømmelige hus- og grundejers regning.