Ny afgørelse om forældelse af krav vedrørende valuarvurderinger

Sagen vedrører en praksis, som har været anvendt i forbindelse med stiftelse af mange nye andelsboligforeninger. I korthed går det ud på, at foreningen umiddelbart efter stiftelsen har fået en valuar til at vurdere foreningens ejendom højere end købesummen.

Vurderingen bliver lavet som et led i stiftelsen, og på den måde bliver det lettere for stifterne at få lejerne til at gå med i forening, idet lejerne umiddelbart efter stiftelse vil kunne sælge deres andelsboliger med fortjeneste.

I den pågældende sag var det en væsentlig forhøjelse.

Sagerne i Østre Landsret vedrørte dog alene spørgsmålet om forældelse af krav efter andelsboligsforeningsloven, og Østre Landsret har fastslået, at 6-månedersfristen for anlæg af sag ikke gælder.

Det betyder, at sagen nu skal behandles, men der er selvsagt ikke truffet nogen afgørelse om selve problemstillingen.

Det er også vigtig at understrege, at sagen ikke vedrører valuarvurderinger generelt, og det er derfor ikke vores forventning, at sagen vil få nogen betydning for brugen af valuarvurderinger som sådan. Det anstødelige i denne sagen er tilsyneladende, at valuaren vurderer ejendommen op umiddelbart efter, at der foreligger en etableret handelspris.

Østre Landsret har oplyst følgende i en pressemeddelelse:

Østre Landsret har i dag truffet afgørelse om forældelsesspørgsmålet i den første sag om eventuel overpris ved køb af en andelslejlighed i Andelsboligforeningen Ringertoften.

Køberen gjorde gældende, at hun havde betalt overpris som følge af en fejlagtig - for høj - valuarvurdering. Køberen krævede derfor overprisen tilbage.

Sælgeren gjorde gældende, at et sådant eventuelt tilbagebetalingskrav var forældet, idet sagen var anlagt mere end 6 måneder efter købsaftalens indgåelse.

Køberen gjorde gældende, at tilbagebetalingskravet ikke var forældet, idet forældelsesfristen først løb fra det tidspunkt, hvor hun burde kende sit krav - altså fra det tidspunkt, hvor hun blev bekendt med en anden valuarvurdering, hvorefter ejendommen var langt mindre værd.

Landsretten fandt, at tilbagebetalingskravet ikke er forældet. Landsretten henviste blandt andet til, at en køber i almindelighed må kunne forlade sig på, at vurderingen, der er foretaget af en fagmand, er korrekt.

Forældelsesfristen løb derfor i det foreliggende tilfælde, hvor kravet begrundedes i en valuarvurdering, som køber gjorde gældende var for høj, ikke fra købsaftalens indgåelse, men først fra det senere tidspunkt, hvor køberen burde kende sit krav.

Sagen fortsætter herefter ved byretten.

Byretten var kommet til samme resultat.