Valgkamp
- En gratis boligpakke der virker

Vi mener der er langt mere effektive og billigere måder at stimulere boligmarkedet. Samtidig med at man retter op på utidssvarende regulering og giver en hånd til markedet udkantsområderne – uden dyre skattelettelser.

Hvis man vil gøre noget for at forbedre forholdene på boligmarkedet, er det altid en god ide, at starte med den helt grundlæggende overvejelse om udbud og efterspørgsel. Hvis markedet er trægt, skyldes det, at udbuddet er større end efterspørgslen, og det vil være muligt at forbedre dette ved enten at begrænse udbuddet eller ved at øge efterspørgslen.

Det begrænset, hvad man hurtigt kan gøre for at reducere udbuddet. Der er nu engang de huse og lejligheder på markedet, som er bygget. På lidt længere sigt kan man påvirke markedet betydeligt ved at ændre rammerne for nybyggeri, etablere incitamenter til at nedlægge (eller nedrive) utidssvarende og fejlplacerede boliger eller ved at tillade sammenlægning eksisterende boliger til større enheder.

Det er således nok ikke udbudssiden, hvor der er bedst mulighed for at foretage hurtige løsninger. Det er nok lettere at påvirke efterspørgselssiden, og det er da også her, man ser de politiske indgreb i form af støtteordninger prøver at bidrage. Men på en dyr og kluntet måde.

Vi vil pege på to steder, hvor man i dag kan forbedre efterspørgslen, og dermed hjælpe boligmarkedet – uden at det behøver at have voldsomme negative konsekvenser og uden store omkostninger.

Man kan slække på reglerne om helårsbeboelse, således at det bliver muligt at købe et hus, der er beregnet til helårsbeboelse uden nødvendigvis at skulle bruge huset hele året. Moderne bomønstre og arbejdsmønstre indebærer, at mange mennesker har fleksible arbejdstider og familieforhold, hvor de gerne vil være i byen noget tid og udenfor byen på andre tidspunkter. Det er ikke noget problem, hvis man køber et hus i Sverige, Frankrig eller Spanien, men det kan være et problem, hvis man gerne vil købe et hus i Jylland eller på Bornholm.

På tilsvarende vis kan der være folk, der gerne vil have en weekendlejlighed i København, men som i øvrigt bor udenfor byen. Det kan også være arbejdsbetinget, hvis man arbejder et par dage om ugen i København, men i øvrigt lever sit liv et andet sted.

Boligreguleringsloven fra 1939 forhindrer en sådan fleksibel udnyttelse af boligmassen. Reglerne har deres afsæt i, at boligerne skal være til rådighed som lejeboliger. Realiteten er dog, at reglerne ikke passer ind i verden som den ser ud i dag.

En anden oplagt mulighed er at åbne for at udlændinge kan købe fast ejendom i Danmark i større grad. Det forekommer amoralsk, at danskere i stort omfang køber sommerboliger i udlandet, mens udlændinge ikke må købe tilsvarende boliger i Danmark. Det kan i den forbindelse med en vis rimelighed hævdes, at en overlæge fra Søllerød nok ikke er et mindre fremmedelement på den jyske vestkyst end en tilsvarende overlæge fra Hamburg.

Når udlændinge køber fast ejendom i Danmark, gør de det, fordi de kan lide at være her, og de vil etablere nogle relationer til landet, som formentlig over tid vil medføre større tilknytning til landet. Det hjælper også økonomien og skaber større stabilitet. Disse udlændinge bliver ikke væk, bare fordi det regner om sommeren.

Ud over at styrke boligmarkedet generelt, er der tale om tiltag, som potentielt også vil kunne styrke ”Udkantsdanmark”. For nogle år siden fik en tysk arkitekt et afhændelsespålæg, fordi han havde købt en ejendom på Falster, som han brugte som ”filial”, hvor han kunne trække sig tilbage, mens han arbejdede på sine projekter. Ejendommen blev anset for en fritidsejendom, og erhvervelsen var derfor ulovlig. Det er synd og skam, at vi har regler, der ikke er til gavn for hverken det danske boligmarked, den tyske arkitekt eller de samfund, hvor det er vanskeligt at tiltrække tilflyttere.

I Spanien, hvor der er mange problemer med affolkede landsbyer, findes der ikke tilsvarende regler. Her ses det ofte, at huse i landsbyer bliver købt og sat i stand som fritidshuse. Det er ofte folk med tilknytning til området, som på den måde vender tilbage for at holde ferie og besøge familie og venner. Nær kysterne og i smukke egne tiltrækker landsbyerne dog også et bredere publikum. På den måde bliver det holdt liv i landsbyerne – i hvert fald om sommeren, og det understøtter næringsliv og turisme.

De regler vi har i Danmark har til formål at begrænse boligforbruget – og dermed efterspørgslen. Men man spørger sig selv om det er det, som der er brug for nu. Om tiden ikke i den hele taget er løbet fra den slags regler, der holder byboerne i byen, landboerne på landet og udlændingene, der hvor peberet gror.

Denne artikel er bragt som kronik i Børsen d. 26/9 2011.