Der er i 2011 afsagt en dom i Århus Byret (TBB2011.573) hvor et krav om overpris var forældet imod sælger jf. ABL. § 16, stk. 3, men ikke imod foreningen.
Sagen drejede sig om at der i en andelsboligforening på en generalforsamling i marts 2008 var vedtaget en stigning i andelskronen på 25%.
I juni måned 2008 købte køber en andel til den af generalforsamlingen fastsatte pris, som dog var ca. kr. 106.000 højere end det maksimalt tilladte efter Andelsboligforeningsloven.
I April måned 2009 blev andelsboligforeningens bestyrelse af foreningens nye revisor gjort opmærksom på, at den tidligere værdiansættelse var ulovlig.
På det tidspunkt hvor køber fik kendskab til den ændrede værdi, var købers krav mod sælger forældet jf. ABL § 16, stk. 3 og i øvrigt UfR 1996 side 694. Køber anlagde herefter den 23. december 2009 sag an mod foreningen.
Der var i sagen ikke grundlag for at lade erstatningskravet bortfalde med henvisning til, at køber havde undladt at tilgodese sin tabsbegræningspligt eller udvist egen skyld og dette på trods af, at køber havde fået udleveret de dokumenter der var nødvendige for at få kendskab til overprisen. Desuden blev det ikke tillagt betydning, at købers bank havde vurderet grundlaget for købet.
Foreningens bestyrelse påstod under retssagen, at kravet mod foreningen var forældet efter ABL § 16, stk. 3, hvilket retten ikke var enig i, da køber fik medhold i sin påstand om at der var betalt en overpris for købet andelen.
Dommen i sig selv er ikke overraskende, men dommen påpeger vigtigheden i at foreningen har styr på maksimalprisen, da foreningen risikerer at blive klemt mellem den ret korte forældelsesfrist for sælgeren (6 mdr.) og den længere forældelsesfrist i forældelsesloven. I en sag som denne ender tabet hos foreningen, der ikke kan sende regningen videre til sælger, der jo reelt har fået for meget for sin andelsbolig. Foreningen bliver på den måde part i en sag, og det er også derfor vigtigt, at administrator og foreningen beskytter sig selv ved at etablere nogle gode og sikre procedurer i forbindelse med handler, således at enkelte medlemmer ikke opnår en gevinst på foreningens bekostning.