Inspireret af den senere tids diskussion om Danmarks holdning til Tobin-skatten har vi prøvet at få hånd om dette vanskelige emne. Tobin-skatten er gået fra at være en marginal idé på den, antiglobaliseringsorienterede venstrefløj, til at være EU-kommissionens, Merkel’s og Sarkozy’s sag. Idéen bakkes nu også op af (visse) finansfolk, erhvervsfolk, økonomer, paven, George Soros og Bill Gates. Så må vi også forholde os til den i Administrationshuset.
Idéen er ganske kort at pålægge finansielle transaktioner en skat på mellem 0,01 og 0,1 procent, afhængig af typen af aktiv der handles. Idéen stammer fra starten af 70’erne, hvor økonomen James Tobin fremlagde en sådan idé som et middel til at skabe valutastabilitet i kølvandet på sammenbruddet af den gamle valutamæssige verdensorden Bretton Woods systemet.
Riget fattes penge
Det er helt klart ikke tilfældigt, at idéen nu falder sammen med de store europæiske landes behov for øgede skatteindtægter, og at der er populistisk musik i at ”lade bankerne betale lidt tilbage”. De mulige skatteindtægter er naturligvis interessante. Særligt hvis de bruges vækstorienteret og ikke blot til at lukke nogle budgethuller i de offentlige finanser. I den forbindelse skal det også påpeges, at der er en fare for, at sådanne Tobin-skatteindtægter kan blive en kærkommen politisk sovepude for at undgå de nødvendige men upopulære strukturelle reformer, som der er så hårdt brug for i de selvsamme europæiske økonomier.
Økonomer og politikere diskuterer frem og tilbage, om Tobin-skatten er er mere skadelig end gavnlige, og hvad ”prisen” er i form at tabt økonomisk aktivitet. Kommissionen erkender at der er en pris i tabt BNP og i, at en vis økonomisk aktivitet vil flytte ud af et evt. europæisk ”Tobin-område”. Men indtægterne fra en sådan skat er potentielt set også meget store.
Argumentet for denne Tobin-skat er, at hvis man kommer lidt grus i det finansielle maskineri, bliver der ikke handlet for bare at handle, og vi vil derfor få mindre udsving i de finansielle markeder, da de nervøse dag-til-dag udsving vil blive mere begrænsede. I kølvandet på finanskrisen lyder det jo umiddelbart tiltagende. Et væsentligt problem er dog også, at det netop er disse ufattelige mængder af daglige handler, der sikrer likviditet i markederne og en sikker kursdannelse, og at det ikke specielt var de volatile markeder, der bragte os finanskrisen. Den handlede primært om løs pengepolitik, boligbobler og løbsk liberalisering i den finansielle sektor. Forhold Tobin-skatten ikke har noget med at gøre.
Vi synes, at Tobin-skatten er en vanskelig størrelse. Det er vores indtryk, at idéen lige nu er drevet af det populistiske ”hævn over bankerne” motiv og behovet for nye skatteindtægter. Dermed er den aktuelle begejstring for denne løsning heller ikke i Tobin’s ånd. Set med økonomiske briller, er idéen om at kaste lidt fint grus, i form af transaktionsskatter, i den finansielle motor alt andet lige en skidt idé. Markederne vil blive mindre likvide, prisdannelsen mere usikker og pengestrømmene vil løbe udenom Europa, når Tobin-skatten ikke er global. Der er heller ingen tvivl om, at der vil være en pris i form af faldende økonomisk aktivitet (BNP), og dermed vil den vækst, som man har så meget brug for, i hvert fald på papiret, blive mindre. Dette er også modstandernes primære modargument.
Man kan dog spørge, om tabet af netop denne type økonomisk aktivitet, i form af finansiel arbitrage og ekstrem likvid handel med bl.a. de finansielle instrumenter, som var i centrum i krisen i 2007-2008, er så stort et problem? Nok vil den vise sig som et tab i statistikkerne, men vil det også være et tab for samfundet? Lige før krisen satte ind, udgjorde den finansielle sektor 60 – 70 % af al værdiskabelse i den private sektor i USA. Dette var jo langt fra et sundt og godt økonomisk miljø for samfundet i al almindelighed.
Derudover må man nok antage, at de mest almindelige aktivklasser som aktier og obligationer, der er vigtige for det almindelige erhvervsliv, nok skal blive handlet. I disse handler udgør omkostninger til skat og gebyrer allerede i dag langt større beløb, end hvad vi her taler om. Tobin-skatten på et realkreditlån vil være 0,1% svarende til den kursskæring, som kun meget få overhovedet bider mærke i. Til sammenligning betaler de fleste bidrag på 0,5 til 1,5%, og bankmarginalerne er steget med 1,5% indenfor det sidste halve år.
Men intet er gratis
Med tanke på den lille stribe konverteringer, som vi netop har lavet til 3,5% lån, så står det ret klart at en Tobin-skat vil ramme den danske nationalsport lånekonverteringer. Når det kommer til at konvertere realkreditlån, så det er de små marginaler der tæller. Realkreditrådet har opgjort at den nye skat vil blive ca. 15.000 kr. for at konvertere 1. mio. kr. Konkret ville det betyder at det ville tage 1-1,5 år længer at få break-even på flere af de små sager vi lige har lavet. Dette kunne godt have været udslagsgivende og nogle af konverteringerne var måske ikke blevet til noget. Dette er til skade for låntagerne, som stadig ville have siddet med dyrere lån end nødvendigt.
Skal man danne sig en holdning til Tobin-skatten, så mener vi, at man skal ind til kernen af Tobin’s idé. Man skal se transaktionsskatten som et værktøj til at skabe et bedre finansielt og økonomisk system i vores samfund som helhed. Man skal ikke se skatten som et muligt provenu, men som en tykkere olie i den finansielle maskine i stedet for den helt fri (fritløbende?) ultralette olie vi har i maskinen nu.
Vi er skeptiske overfor Tobin-skatten. Det er ikke fordi vi ikke kan lide ideen, men det er fordi vi ikke føler os sikre på at den vil virke efter hensigten, og vi kan frygte at den vil medføre, at nogle af de meget vigtige reguleringsmæssige ændringer, som reelt kan forebygge en ny krise, ikke bliver gennemført. Dertil kan vi ikke lide, at man piller i skattesystemet uden at kende mere til konsekvenserne.
Man skal være meget bevidst om, at dette ikke skal være en skat, men en markedsreguleringsmekanisme. Dermed ikke sagt, at den finansielle sektor ikke skal beskattes. Det kan meget vel være passende og nødvendigt, men det bør være en helt uafhængig overvejelse, og øget skatteinddrivelse kan ske på mange andre og bedre måder. Lønsumsafgift er allerede i dag i praksis en skat på banker og banklønninger.
Vigtigst for os er nok, at det er så tvivlsomt om Tobin-skatten vil bidrage til at undgå en ny finanskrise. Nogle af de forfærdelige historier, der har været fra finanskrisen, har ikke så meget med en omfattende handlen med finansielle produkter at gøre. Finanskrisen har nærmere sin baggrund i måden de finansielle produkter blev brugt, finansielle bobler og i at pengepolitikken var for ekspansiv. Tobin-skatten er på ingen måde et middel mod netop disse problemer.
Der er andre muligheder
Hvis målet er at sikre mod fremtidige kriser er der mange andre og bedre muligheder. Under krisen og i dag kan f.eks. investeringsbanker købe Credit Default Swaps på lån, som de ikke selv ejer. Derved foretages en satsning på at tjene penge på et økonomisk sammenbrud. Nytten af dette er vanskelig at se.
Når investorer foretager Naked Short Selling, og derved sælger aktier i markedet, som de ikke selv ejer eller har kontrol over, så har de finansielle aktiviteter fået karakter af kasinoøkonomi, og her hjælper Tobin heller ikke.
Man som samfundsborger spørge sig selv, hvilken værdi der bliver skabt i en sådan kasinoøkonomi, og om den er både samfundsøkonomisk og moralsk forsvarlig. Det kan man regulere på mange andre måder. Og det har man gjort uden for den finansielle sektor. Man kan ikke lovligt i dag tegne en brandforsikring på sin nabos hus eller en livsforsikring på sine mindreårige børn.
Umoralsk eller uhensigtsmæssig adfærd kan og skal forbydes, men man skal ikke nødvendigvis pille ved mekanikken og skifte olie, for det ville svare til at gøre bilerne langsommere for at begrænse de uheldige effekter af enkelte bilisters spirituskørsel. Det giver dårligere og mindre benzinøkonomiske biler til alle.
Vi afviser ikke blankt, at Tobin-skatten kan være et muligt redskab til at opnå et bedre finansielt system, men vi vil gerne se dette sandsynliggjort, og vi ved, at det vil være farligt at forsøge sig frem. Samtidig frygter vi at Tobin-skatten blive en sovepude for strukturelle reformer og reformer af det finansielle system.
Læs mere:
http://www.kraka.org/artikler/tobin_skatten_er_en_daarlig_ide