Andelsboliger er undergivet maksimalpriser. Det betyder, at en sælger af en andelsbolig ikke frit kan vælge, hvilken pris andelsboligen skal sælges til. 

Andelsboligen må højst sælges til den beregnede maksimalpris.

Iflg. loven kan maksimalprisen beregnes på fire forskellige måder, men det følger normalt af foreningens vedtægter, at foreningen indenfor lovens rammer kan fastsætte en maksimalpris. Dette sker normalt på generalforsamlingen i forbindelse med godkendelse af regnskabet.

Foreningen vil dog næppe på et helt usagligt grundlag kunne fastsætte en meget lav maksimalpris til skade for de medlemmer, der ønsker at sælge.

Det er vigtigt, at man er opmærksom på, at der er tale om en maksimalprisbestemmelse. Der er således ingen, der kan garantere, at en sælger kan opnå maksimalprisen. Viser det sig, at markedsprisen er lavere end maksimalprisen, må man sælge til den pris, som man kan få.

Maksimalprisen beregnes ved at gange andelskronen med indskudskapitalen og tillægge værdien af forbedringer.

I årene efter finanskrisen var der en diskussion i visse kredse om renteswap's med negativ værdi skulle medregnes i andelskronen. Dette blev afklaret ved højesteretsdom januar 2013. Disse domme fik også konsekvenser for hvordan maksimalprisen i praksis beregnes mellem to generalforsamlinger. Vi har behandlet dette i særskilt artikel om disse domme og midvejsreguleringer.

To nye Højesteretsdomme vender op og ned på handel af andelsboliger

Nye procedurer for handel og prisfastsættelse af andelsboliger