Højesteret har afsagt to kendelser, hvor det er besluttet, at Sø- og Handelsrettens skifteafdeling er inhabil i forbindelse med behandling af to sager vedrørende A/B Klostergaarden og A/B Bangsbohus.

Sø- og Handelsrettens dommer, Torben Kuld Hansen har tidligere udtalt sig til Jyllands-Posten og ved en høring i Folketingets retsudvalg om konkursbehandling af andelsboligforeninger.

Højesteret skriver, at det er et klart udgangspunkt, at en dommer ikke bliver inhabil, fordi den pågældende har skrevet eller udtalt sig generelt om et retsspørgsmål, som på et senere tidspunkt kommer til pådømmelse. Dette udgangspunkt hænger sammen med, at dommere ligesom alle andre borgere har ytringsfrihed, og at det er gavnligt for samfundet, at dommerne med den erfaring, de har opnået i kraft af deres arbejde, har mulighed for at give udtryk for deres faglige syn i bøger, artikler og foredrag mv. uden derved at risikere at blive inhabile.

Når højesteret i disse domme når frem til at dommeren er inhabil, så er det blandt andet fordi man har lagt vægt på, at dommer Torben Kuld Hansen i Jyllands-Posten den 22. september 2012 udtalte, at ”Vi så en række sager komme ind sidste år, og dem forsøger vi at finde en passende afslutning på. Samtidig har de fleste advokater indstillet sig på, at vi i skifteretterne gør vores bedste for at luge nye sager fra. De hører ikke hjemme under konkursreglerne.” Retten har endvidere lagt vægt på, at han under høringen i Retsudvalget den 4. december 2012 udtalte, at ”Man kan lidt groft udtrykke det på den måde, at der er tale om spekulation, og man har tabt. Det er jeg enig i, og det er også en af grundene til, at skifteretterne og landsretten har sagt: ”Det her, det hører ikke hjemme hos os”.” Vi har desuden lagt vægt på, at han i Jyllands-Posten den 31. august 2013 udtalte, at ”Klostergården er sluppet igennem, men det er der ikke flere andelsboligforeninger, som gør, medmindre det er kreditors ønske.”

Da Torben Kuld Hansen er eneste dommer i Sø- og Handelsrettens skifteafdeling, smitter hans inhabilitet af på afdelingens øvrige jurister, dvs. retsassessorer og fuldmægtige, der heller ikke kan behandle sagerne.

Sagerne er interessante, fordi der stadig er mange ubesvarede spørgsmål i forbindelse med håndteringen af de nødlidende andelsboligforeninger, og det må nu forventes, at disse spørgsmål skal besvares af andre end Sø- og Handelsrettens faste personale.

Der er dog også en anden interessant vinkel i sagerne. Sø- og Handelsrettens skifteafdeling betjener sig af en række faste medhjælpere. Det er advokater, der bistår retten med behandling af boerne som kuratorer. Retten har derfor et tæt fagligt samarbejde med disse advokater, og når skifteretten afgør tvister om konkursbehandling, er den ene part ofte kurator. Denne tætte relation bliver også berørt i den ene af kendelserne, hvor der bliver holdt et møde mellem kurator, dommer Torben Kuld Hansen og en repræsentant for kreditor.

Det er naturligvis et politisk valg, at skifteafdelingen både skal administrere, udpege og kontrollere kuratorerne, godkende deres honorar og træffe juridiske afgørelser i tvistspørgsmål, og der er derfor ikke noget mærkeligt i, at dommeren – med så mange opgaver – har rent faglige holdninger og giver dem til kende. Samtidig er der heller ikke noget mærkeligt i, at Højesteret så også vælger, at dommeren i netop disse sager må vige sædet.

Vi har ikke taget stilling til, hvad vi mener om sagerne, men vi har tidligere skrevet om insolvente andelsboligforeninger her:

Insolvente andelsboligforeninger, definitioner og løsninger, og

Når en fjer bliver til fem høns og en overset mulighed.

De to Højesteretskendelser kan læses her:

http://www.hoejesteret.dk/hoejesteret/nyheder/Afgorelser/Documents/46-14.pdf

http://www.hoejesteret.dk/hoejesteret/nyheder/Afgorelser/Documents/74-14.pdf