Borgerlige partier stiller forslag om at afskaffe maksimalprisen

OPDATERING juni '15: Venstre har efter denne artikels offentliggørelse trukket forslaget tilbage. Ved behandlingen af forslaget i Folketingen kom det dog, for første gang, frem hvor DF stod i dette spørgsmål. DF meldte meget klart ud at man støtter ikke en liberalisering af prisdannelse på andelsboliger, så det parlementariske grundlag er p.t. ikke til stede for den forslåede ændring og menet var totalt fraværende i den efterfølgende valgkamp.

-------------------

Louise Schack Elholm (V) og Charlotte Dyremose (KF) har den 26. marts 2015 fremsat forslag i Folketinget om at den enkelte andelsboligforening skal kunne vælge at se bort fra maksimalprisen. Forslaget indeholder, ud over dette, forslag om at man fjerner bopælspligten, så juridiske personer kan indtræde i andelen, hvis de har ydet lån i boligen, samt at Erhvervsstyrelsens vejledende årsregnskab gøres til en lovpligtig standard.

Der har gennem det seneste års tid været markeringer fra den borgerlige opposition i retning af en liberalisering af prisdannelsen på andelsboligerne. V, KF, LA og K, har meldt ud at de ønskede maksimalprisen afskaffet. DF er mere tøvende, men ikke afvisende. Her er linjen at man ønsker en analyse af konsekvenserne, før man tager stilling.

Med udspillet fra V og KF er der dog kommet lidt mere kød på benet. Flertallet er, efter alt at dømme, ikke til stede nu og det må nok betragtes som en markering, men det er en tydelig markering og opstår flertallet, så fanger bordet måske i et eller andet omfang.

Vi vil ikke forholde os til det rent politiske i afskaffelsen af maksimalprisen. Dette er en klassisk fordelings- og boligpolitisk problemstilling, men vi kan forholde os til metoden der lægges op til, konsekvenserne og forslagets øvrige indhold.

Afskaffelse af maksimalprisen

Åbnes der, som forslået, for at den enkelt forening kan vælge at afskaffe maksimalprisen, så må det forventes at næsten hele andelsmarkedet i løbet af nogle år vil gøre brug af denne mulighed og at prisen på andelsboliger generelt stiger, til et niveau sammenligneligt med ejerboligerne. Nogle foreninger vil måske i starten holde fast i priskontrollen. Særligt dem med effektive ventelister hvor nogle andelshavere har en interesse i at få en større lejlighed i samme forening, til en overkommelig pris, samt mere idealistisk drevne foreninger. Men presset vil, meget som vi så det i midten af nullerne med valuarvurderingerne, indhente langt de fleste foreninger med tiden. Dem der sidder i foreningen med fortsat priskontrol, vil føle sig ”stavnsbundne” da de ikke får de penge med de skal bruge for at komme videre i boligmarkedet.

Tanken er nok, at en sådan løsning måske er mere spiselig end en generel afskaffelse af maksimalprisen, da den indeholder et vist demokratisk element. Det er jo foreningen der selv beslutter at afskaffe priskontrollen. Men det bliver lidt som at stemme om tyngdekraften og der vil, efter en evt. vedtagelse, komme en kaotisk periode, hvor visse foreninger afskaffer og andre venter og der vil blive omfordelt meget store værdier på lidt tilfældig vis. Man kommer til at skulle holde tungen meget lige i munden.

Interessant er også de ting forslaget ikke forholder sig til. Andelsboligformen er tæt knyttet til tilbudspligten som en sælger har når han sælger sin udlejningsejendom. En gruppe lejere der køber deres boligregulerede ejendom under tilbudspligten, til f.eks. 15-17.000 kr/kvm. og efterfølgende kan sælge dem som andelsboliger uden priskontrol, til f.eks. 25-30.000 kr/kvm. løber med en voldsom gevinst skabt af boligreguleringsloven og som vanskeligt kan siges at tilkomme lejerne.

Nogen vil spørge om der er noget tilbage af andelsboligtanken hvis man afskaffer maksimalprisen. Dette er et relevant spørgsmål, for maksimalprisen er et centralt element i denne boligform, men andelsboligen er mere end en ejerbolig med maksimalpris. Læs evt. vores artikel om dette her >>>

Juridiske personers indtrædelsesret

Det andet element i forslaget adresserer det forhold at ikke alle foreninger har tilrettet deres vedtægter sådan at panthaver (bank) kan indtræde midlertidigt i ejerskabet, hvis låntager misligholder sit lån. Umiddelbart lyder forslaget bredere, idet der tales om at afskaffe bopælspligten, men det må antages at det er det første der er hensigten.

Forslaget har til hensigt at øge bankens sikkerhed i andelsboliglån og derigennem sænke finansieringsomkostningerne for andelshavere. Forslag vil lette sagsbehandlingen i forhold til långivning i bankerne og da vi altid har anbefalet at man indarbejder indtrædelsesretten i vedtægterne, synes det kun fornuftigt at løse dette ved lov. Effekten vil nok kun være begrænset, da mange foreninger allerede har tilrettet deres vedtægter. Hvis politikerne vil forbedre andelshavernes låneadgang er der andre tiltag som er langt mere virkningsfulde! Ifølge den lovgivning banker og realkreditinstitutter er underlagt i dag, så har pant i en andelsbolig en meget lav sikkerhedsmæssig værdi og der kan ikke optages realkreditlån i en andel. Med ganske få kunstgreb i dette regelsæt, vil man kunne opnå langt mere på dette område – men det er kompliceret stof.

Lovpligtig regnskabsstandard

Forslaget om at ophæve Erhvervsstyrelsens vejledende regnskab til lovpligtig standard, har vi selv advokeret for. Både direkte overfor ministeriet og gennem vores brancheforening. Selv om regnskaberne er blevet markant bedre de sidste år, og mange foreninger i det store hele følger Erhvervsstyrelsens standard, er det ikke reglen og det vil være en klar lettelse, når man skal sammenligne foreninger, om alle regnskaber var opstillet efter samme skabelon og med samme praksis.

Link til forslaget:

http://www.ft.dk/RIpdf/samling/20141/beslutningsforslag/B112/20141_B112_som_fremsat.pdf