Ja-siden har fokuseret ekstremt meget på Europol-samarbejdet, som der vel nok er et bredt folkeligt ønske om fortsat at deltage i. Europol er selvfølgelig vigtigt, men det er uærligt at præsentere afstemningen som en afstemning udelukkende om Europol og med børnemisbrugere i centrum.

Så skal vi til det igen. Denne gang er det en folkeafstemning om retsforbeholdet i EU.

Retsforbeholdet er en del af Amsterdam-traktaten, som var til afstemning tilbage i 1993, og retsforbeholdet betyder, at Danmark ikke kan deltage i en række samarbejder i EU, bl.a. politisamarbejdet, når dette fremadrettet bliver en del af EU-samarbejdet.

Vi blander os ikke i hvad man stemmer, men vi lever i et demokratisk land, og hvis demokratiet skal fungere, så kræver det, at vi alle sammen overvejer problemstillingen og afgiver vores stemme. Hvis vi skal værne om vores demokrati, så skal vi også bruge det og tage det alvorligt!

Der er mange argumenter for hhv. JA og NEJ, og nogle er selvfølgelig bedre end andre. Hverken ja-siden eller nej-siden har dog gjort valget lettere, for begge sider har forplumret debatten ved at komme med en forfejlet og unuanceret argumentation.

Ja-siden har fokuseret ekstremt meget på Europol-samarbejdet, som der vel nok er et bredt folkeligt ønske om fortsat at deltage i. Europol er selvfølgelig vigtigt, men det er uærligt at præsentere afstemningen som en afstemning udelukkende om Europol og med børnemisbrugere i centrum. Der er mange andre samarbejdsflader, som bliver berørt af retsforbeholdet. Det er en oversimplificering, når man kører kampagner som "Hjælp politiet - stem ja", og når man skal forholde sig til om man skal stemme ja eller nej, skal man selvfølgelig ikke kun se på Europol, men man skal vurdere den samlede "pakke" og ærligt tale om at man må afveje hensynet mellem at acceptere kompromiset i fælles løsninger og bestemme selv. I denne sammenhæng havde det nok også været en god idé at være mere ærlig om at alt i EU ikke fungerer perfekt, at det er en proces, og at folk med rette kan være bekymrede.

Nej-siden har fokuseret ekstremt meget på suverænitetsafgivelse - som lyder farligt. Realiteten er dog, at det er et forløjet og demagogisk argument, der i sig selv er meningsløst og nationalistisk. Vores demokratiske samfund styres i praksis på mange niveauer. Nogle beslutninger træffes i Folketinget, andre i kommunalbestyrelserne, i skolebestyrelserne eller i et af de utallige andre demokratiske fora, som vi alle er en del af. EU-samarbejdet er også et demokratisk samarbejde, hvor vi træffer visse beslutninger, som er bedst egnet til at blive truffet på den plan, normalt fordi de har grænseoverskridende karakter. Det er helt i orden at være kritisk overfor "Big government" og det forhold, at beslutningerne rykker langt ved for borgerne, men det er direkte forkert, at vi opgiver en del af vores demokratiske styre, når vi flytter beslutninger fra et forum af folkevalgte til et andet. Det er et argument, der skaber et kunstigt modsætningsforhold mellem os (de gode) og andre (de knap så gode), og det har sin rod i en nationalistisk tangegang, hvor man tror sig bedre end sine naboer.

Vi vil opfordre til at man lægger suverænitetsdiskussionen, børnemisbrugerne og flygtningene til side og bruger en aften på at grave et spadestik dybere. Kig på de konkrete retsakter vi stemmer om og tage stilling til, om du mener de udfordringer man søger at løse i dette samarbejde, bedst løses på vores måde i Danmark eller på EU-niveau.

Vi ønsker jer alle et godt valg!