Kompensationsordning til dækning af faste udgifter, herunder leje i erhvervslejekontrakter
Regeringen har med Folketingets øvrige partier den 19. marts 2020 indgået ”Aftale om COVID-19-initiativer”. Med aftalen etableres en midlertidig kompensationsordning for virksomheders faste udgifter på 40,0 mia. kr. i 2020. Formålet med ordningen er at yde et bidrag til at dække de faste omkostninger i virksomheder med store omsætningstab.
Ordningen er et supplement til de øvrige tiltag, der er taget som følge af COVID-19, herunder bl.a. udskydelse af moms og skat, lånegarantiordninger, kompensation til arrangører af større arrangementer og lønkompensation. Virksomheder kan benytte forskellige ordninger til kompensation af forskellige omkostninger samtidigt (fx lønkompensation og kompensation for faste udgifter), men der kan ikke ansøges i forskellige ordninger for kompensation af de samme omkostninger.
Kompensationsordningen for faste omkostninger er nærmere fastlagt i Bekendtgørelse nr. 350 om midlertidig kompensationsordning for virksomheders faste omkostninger offentliggjort i Lovtidende, og dermed med virkning fra 2. april 2020.
Gennemgangen i dette notat er baseret på Bekendtgørelse nr. 350 og Aktstykke nr. 124 afgjort den 27. marts 2020 samt på Erhvervsministerens besvarelse af i alt 22 såkaldte ”§ 8-spørgsmål” om retsvirkningen af kompensationsordningen og Erhvervsministeriets vejledning af 28. marts 2020 om kompensationsordningen.
Det kan ikke udelukkes, at vilkårene for ordningen kan ændre sig i en ny bekendtgørelse, bl.a. fordi der er stillet såkaldte § 20-spørgsmål fra Vestres ordfører om, hvordan salg af gavekort skal medregnes i opgørelsen af virksomhedens omsætning. Det kan få en ikke uvæsentlig betydning for f.eks. fitnesscentre, der for at komme igennem krisen, har tilbudt sine medlemmer at købe abonnementer/medlemsskaber, som kan benyttes, når forbuddet mod at holde åbent ophæves.
Hvem er omfattet af kompensationsordningen?
Kompensationsordningen omfatter alle virksomheder, som er registreret i CVR Registret inden den 9. marts 2020, og forud for ansøgning har haft en omsætning.
Ordningen er ikke begrænset til særlige brancher eller virksomhedstyper.
Virksomheder stiftet efter den 9. marts 2020 kan således ikke opnå kompensation. Årsagen til det er et ønske om at udgå svindel med stiftelse af fiktive selskaber efter udmeldingen om kompensationsordningen.
Hvilken periode omfatter kompensationsordningen?
Ordningen gælder fra og med den 9. marts til og med den 8. juni 2020, svarende til tre måneder.
Periodeafgræsningen betyder bl.a., at omkostninger forbundet med en lejekontrakt indgået med ikrafttræden den 1. marts 2020 vil være omfattet. En leasingaftale, som udløber den 1. april 2020 vil kun blive kompenseret indtil da.
Hvilke omkostninger kan der opnås kompensation for?
Den politiske aftale om midlertidig kompensation for virksomhedens faste omkostninger fastlægger, at der skal være tale om ”dokumenterbare faste omkostninger”.
I samarbejde med Foreningen af Statsautoriserede revisorer har Erhvervsstyrelsen fastlagt denne konkrete definition af ”omkostninger”, som fremgår af Bekendtgørelsen § 2, nr. 2:
”Dokumenterbare omkostninger relateret til virksomhedens aktiviteter, der er uafhængige af virksomhedens salg, produktion og distribution, og som virksomheden vil skulle afholde, selv om den ikke har omsætning i en periode, herunder typisk afskrivninger, husleje, anden leje og leasing samt renteomkostninger. Virksomheden skal opgøre de faste omkostninger ud fra de samme principper som i virksomhedens seneste godkendte regnskab.
Hvis virksomheden ikke tidligere har udarbejdet et regnskab, skal virksomheden opgøre de faste omkostninger i overensstemmelse med den for virksomheden gældende regnskabslovgivning.”
Bekendtgørelsen har i § 4, stk. 3 et særligt kompensationsområde for virksomheder, der sælger let fordærvelige varer, hvilket primært vil være fødevarer:
”Virksomheder kan få kompensation for nedskrivninger på letfordærvelige varer med mindre end én måned mellem produktionsdato og udløbsdato, og som ikke egner sig til nedfrysning, jf. dog stk. 4. Kompensationen er dog betinget af, at virksomheden har begrænset sit tab så vidt muligt, jf. § 10, stk. 4.”
Uanset, at modetøjsforretninger i vidt omfang må forventes at få forringet værdien af deres varelagre på grund af de sæsonbetonede varer, de sælger, er deres nedskrivning af varelagre ikke udtrykkeligt omfattet af kompensationsordningen.
Der sondres mellem ”udgifter” og ”omkostninger”, hvor ”omkostninger” er det, som indregnes i virksomhedens resultatopgørelse i perioden. Det er således omkostninger, som virksomheden rent faktisk betaler vedrørende den relevante periode, der kompenseres.
Faste omkostninger omfatter bl.a.:
- Husleje
- Leje- og leasingomkostninger
- Afskrivninger på materielle og immaterielle anlægsaktiver
- Løbende nødvendig vedligeholdelse på materielle anlægsaktiver
- Omkostninger til el og opvarmning
- Ejendomsskatter
- Licenser på anvendelse af software m.v.
- Abonnementer (herunder forsikringer)
- Revision m.v. af årsregnskaber
- Renteomkostninger og gebyrer, herunder bidragssatser til realkredit
Hvis huslejen er sammensat af en basisleje og en omsætningsbestemt leje, vil det alene være basislejen, der kan danne grundlag for omkostningsdækningen som en fast udgift.
Faste omkostninger er ikke:
- Køb af anlægsaktiver/investeringer
- Renoveringer og forbedringer af anlægsaktiver
- Afdrag på gæld
- Vareforbrug
- Løn (fast løn er dækket af andre ordninger)
- Salgs- og marketingomkostninger
- Fragtomkostninger
- Afskrivninger på opskrivningen af aktiver
- Nedskrivninger, herunder på immaterielle anlægsaktiver. f.eks.
- goodwill
- materielle anlægsaktiver som bygninger og maskiner
- varelager - Tab på debitorer
- Hensatte forpligtelser
- Værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser (realiserede og urealiserede)
- Omkostninger i forbindelse med fremskaffelse af egenkapital
- Indkomstskatter
- Omkostninger til igangværende retssager og retssager, der starter op i kompensationsperioden. Herunder hører såvel advokatomkostninger som eventuelle erstatningsbeløb
Hvad sker der, hvis en lejer får rabat i huslejen?
For at få omkostningskompensation skal virksomheden have en faktisk omkostning.
Hvis virksomheden ikke har en omkostning, f.eks. fordi udlejer nedsætter huslejen, vil virksomheden ikke være berettiget til omkostningsdækning af rabatten, som jo netop ikke er en omkostning.
Erhvervsministeren har i besvarelse af spørgsmål i forbindelse med Aktstykke nr. 124 udtrykkeligt taget stilling til, at virksomheder, som efter at have indgivet ansøgning til Erhvervsstyrelsen får reduceret huslejen, vil skulle tilbagebetale den udbetalte kompensation, hvis ansøgningsgrundlaget er baseret på den fulde husleje. Det har udmøntet sig i bekendtgørelsens § 5, der har følgende ordlyd:
”Der ydes ikke kompensation for omkostninger, som godtgøres virksomheden på anden vis, herunder ved huslejenedsættelse, forsikringsdækning, andre offentlige refusioner…”
Det betyder, at virksomheden ikke kan spekulere i at få en samlet kompensation, som kun skal tilbagebetales, hvis de samlede omkostninger er mindre end kompensationen. Det har derfor den konsekvens, at en virksomhed ikke kan udnytte ordningen ved at indgå aftale om huslejenedsættelse, efter ansøgningen med de forventede faste omkostninger er indgivet til Erhvervsstyrelsen.
Hvem får kompensationen udbetalt?
Det er virksomheden, der har ansøgt om omkostningsdækning, som får kompensationen udbetalt. Udbetaling kan kun ske én gang, og betalingen overføres til virksomhedens NEMkonto. Det sker ud fra en betragtning om, at virksomheden alene er berettiget til kompensationen, hvis den rent faktisk har omkostningen.
Hvis udlejer har ydet henstand med lejebetaling, vil lejer for at få kompensationen skulle dokumentere, at lejen er betalt til udlejer.
Hvis en virksomhed, der har fået henstand med lejen ifølge aftale med udlejer, opnår kompensation uden at betal lejen, vil virksomheden til staten skulle tilbagebetale den del af kompensationsbeløbet, som vedrører lejen.
Hvis virksomheden inden da er erklæret konkurs, vil udlejer alene kunne anmelde et simpelt krav på huslejen i konkursboet.
Hvilke kriterier skal opfyldes for at få kompensation?
En virksomhed kan få godtgjort dokumenterbare, faste omkostninger, hvis virksomheden oplever en væsentlig omsætningsnedgang. Virksomheden skal bekræfte med en tro- og loveerklæring, hvor meget omsætningen forventes at falde, og det skal sandsynliggøres, at omsætningsnedgangen skyldes forhold som følge af COVID-19.
Følgende kriterier skal være opfyldt for at ansøge:
- Virksomhedens faste omkostninger skal i perioden udgøre mindst kr. 25.000.
- Virksomheden kan maksimalt opnå kompensation på 60 mio. kr. i perioden.
- Virksomheden skal have en omsætningsnedgang i forhold til referenceperioden på minimum 40 %.
- Ved omsætningsnedgang på 80-100%
er kompensationen 80% af virksomhedens faste omkostninger - Ved omsætningsnedgang på 60-80%
er kompensationen 50 % af virksomhedens faste omkostninger - Ved en omsætningsnedgang på 40-60%
er kompensationen 25 % af virksomhedens faste omkostninger - Virksomheder, som efter forbud midlertidigt skal holde lokaler fuldt lukket for offentligheden for at inddæmme smittespredning af COVID-19, vil blive kompenseret 100 %, så længe forbuddet er gældende
Hvis en virksomhed har et afgrænset forretningsområde, hvor den mister mere end 80 % omsætning, vil den ikke kunne få 80 % kompensation for de faste omkostninger, hvis virksomheden som helhed kun har oplevet en 40 % nedgang i omsætningen.
Hvad er sammenligningsgrundlaget?
Efter udløbet af kompensationsperioden kontrollerer Erhvervsstyrelsen, at omsætningen er faldet ved at sammenligne virksomhedens momsindberetninger for 2019 med virksomhedens momsindberetninger for 2020.
Referenceperioden er således omsætningen fra 1. april 2019 til og med 30. juni 2019.
Hvis virksomheden ikke har haft omsætning i den periode, udgør perioden fra 1. december 2019 til og med 29. februar 2020 grundlaget for sammenligningen.
For virksomheder, der er stiftet efter den 1. december 2019, danner omsætningen fra den 9. februar 2020 ti den 8. marts 2020 i udgangspunktet grundlag for opgørelsen.
For vækstvirksomheder og nystartede virksomheder gælder ingen særordninger for opgørelse af sammenligningsgrundlaget, selv om der fra 9. marts 2020 til 8. juni 2020 reelt kan vise sig at være en nedgang i omsætningen, der reelt først kan ses på et senere tidspunkt. Erhvervsministeren har henvist til bl.a. Innovationsfonden og udtalt, at det undersøges, om der er behov for yderligere tiltag rettet mod vækstvirksomheder.
Hvornår er der ret 100 % kompensation?
For at få 100 % kompensation skal virksomheden bevise, at den har været fuldt lukket pga. COVID-19 og forbuddet mod at holde åbent for offentligheden.
Butikker, der selv har valgt at holde lukket, er derfor ikke berettiget til 100 % kompensation.
Det er centralt, at ”virksomheden” skal forstås som ét CVR.nr. Det er ikke hver butik eller hvert lejemål, som virksomheden kan have registreret aktiviteter på som underliggende ”produktionsenheder” (p-nummer).
En ”virksomhed” er heller ikke en samlet koncern. Derfor er det ikke muligt for koncernforbundne virksomheder at lave en samlet ansøgning.
Det betyder, at kædebutikker, som har forretninger flere steder, betragtes som ”en virksomhed”. Butikskæder, som driver virksomhed fra flere forskellige adresser, men under samme CVR.nr., vil derfor ikke være berettiget til 100 % kompensation, hvis de f.eks. har én butik i et indkøbscenter, som er påbudt lukket, en butik i et strøglejemål, som ejeren selv har valgt at lukke, eller en webshop, hvor der er omsætning fra den 9, marts 2020 til den 8. juni 2020.
Hvis butikken, som drives fra et lejemål i et indkøbscenter, der er påbudt lukket, derimod er i et separat selskab (ét CVR.nr.), butikken i strøglejemålet er i et andet selskab (ét CVR.nr.), og webshoppen er i et tredje selskab (ét CVR.nr.), vil virksomheden med centerlejemålet være berettiget til 100 % kompensation.
Stormagasiner, der drives fra forskellige adresser, vil være berettiget til 100 % omsætning, hvis der ikke under samme CVR.nr. er en webshop, som har genereret omsætning fra den 9. marts 2020 til den 8. juni 2020.
Restauranter, som er påbudt lukket, vil ikke være berettiget til 100 % kompensation, hvis de har en omsætning på take away i perioden.
Fitnesskæder, træningscentre, teatre og biografer, der også er omfattet af påbuddet om lukning for offentligheden, vil heller ikke være berettiget til 100 % kompensation, hvis de f.eks. har solgt gavekort eller medlemsabonnementer, og dermed opnået en omsætning i perioden. Dette kan muligvis ændre sig, hvis det stillede § 20-spørgsmål, får Erhvervsministeren til at ændre bekendtgørelsen.
Disse virksomheder vil i stedet kunne søge kompensationsdækning med op til 80% af deres faste omkostninger i den tre-måneders periode, ordningen vedrører, forudsat, at de har et omsætningsfald på mindst 40 %.
Kan virksomheden søge om kompensation, inden omkostningerne forfalder til betaling?
Ja. Formålet med kompensationsordningen er at give virksomhederne likviditet. Ifølge Bekendtgørelsens § 6 kan kompensationen udbetales forud for afholdelse af de faste omkostninger, der ydes kompensation for.
Det er ikke nødvendigt at medsende fakturaer eller betalingskvitteringer for at få kompensationen udbetalt. Kompensationen får derfor karakter af en særlig kredit (der ikke skal tilbagebetales, hvis omkostningerne er skønnet korrekt). Der er imidlertid ikke garanti for at kompensationen bliver betalt af virksomheden til den kreditor, som har krav på betaling. Ordningen bygger således på tillid til den tro- og love erklæring, som virksomheden skal afgive samme med revisorerklæringen ved ansøgningen og efteranmeldelsen senest den 8. december 2020.
Hvordan kan virksomheden ansøge?
Virksomheden kan søge om kompensation én gang i perioden. Ansøgningen skal gælde for hele perioden med udgangspunkt i et samlet estimat for virksomhedens samlede omsætningsnedgang.
Virksomheder, som i en periode er lukket på grund af forbud, kan dog søge to gange; henholdsvis en gang for perioden, hvor der har været lukket efter forbud, og en gang for den resterende periode.
Ansøgningen skal indsendes digitalt på www.virk.dk, og virksomheden skal bruge sit NemID medarbejdersignatur. Dvs. at revisor eller andre kan ikke søge for virksomheden, men revisor skal efterfølgende uploade sin erklæring, før ansøgningen kan behandles.
Ansøgningen skal indeholder følgende oplysninger:
- Omsætning:
Virksomhedens forventede omsætning i kompensationsperioden samt den realiserede omsætning i den referenceperiode, hvor virksomhedens nedgang i omsætning beregnes i forhold til. - Faste omkostninger:
Virksomhedens realiserede omkostninger i de foregående tre måneder samt virksomhedens forventede faste omkostninger for kompensationsperioden. - Forbud mod at holde åbent:
En erklæring fra virksomheden, hvis virksomheden har forbud mod at holde åbent. - Revisorpåtegning:
Virksomhedens ansøgning om kompensation skalledsages af en erklæring fra en uafhængig godkendt revisor.
Derudover skal virksomheden afgive en tro- og loveerklæring om, at de afgivne oplysninger er korrekte.
Er kompensationen skattepligtig?
Ja. Kompensationen er skattepligtig for virksomheden. Det ville en omsætning, som kompensationen træder i stedet for, også have været.
Hvad betyder efterregulering i forhold til faktiske omkostninger?
Virksomheden skal efter periodens afslutning, og senest den 8. december 2020 indmelde de faktiske faste omkostninger i perioden. Hvis disse har været højere eller lavere end de faktiske faste omkostninger, som blev indmeldt ved ansøgningen, foretages efterregulering af kompensationen. Tilbagebetalingsbeløbet forrentes fra udbetalingstidspunktet til tilbagebetalingstidspunktet i henhold til renteloven, dvs. p.t. 8,05 % p.a.
I virksomheder med ejerledere kan der godt gøres brug af kompensationsordningen, selv om der ender med at være en indtjening i 2020. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor der udbetales løn til indehaveren. Det vil ikke udløse et tilbagebetalingskrav. Grunden til det er, at ordningen skal motivere virksomhederne til at fremme driften. Hvis der var udsigt til, at kompensationen skulle tilbagebetales, fordi virksomheden opnåede et overskud i 2020, vil det være et forkert signal til virksomhederne.
Hvad betyder revisorkravet?
Det er et krav, at virksomhedens ansøgning er vedlagt en revisorerklæring. Grunden til det er, at Erhvervsstyrelsen ikke har data om virksomhedernes faste omkostninger. Revisorerklæringernes formål er derfor at mindske mulighederne for svindel.
Erhvervsstyrelsen vil med hjemmel i Lov om erhvervsfremme fastsætte nærmere regler om bødestraf for at afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller fortielse af oplysninger af betydning for sagens afgørelse. I øvrigt finder straffelovens almindelige bestemmelser om bl.a. svindel anvendelse, f.eks. ved dokumentfalsk.
Udgifter til revisors bistand med udarbejdelse af revisionserklæringer for den enkelte ansøger kan dækkes med 80 %, såfremt en ansøgning udløser kompensation. Godtgørelsen kan maksimalt udgøre kr. 16.000.
----
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til vores samarbejdspartner hos Winsløw Advokatfirma:
Advokat Claudia S. Mathiasen
csm@winlaw.dk
Tlf. nr. 21776910