Cobblestone går sammen med finsk-svenske Retta og etablere ny nordisk ejendomsforvalter INNA

Cobblestone er gået sammen med den svensk-finske ejendomsforvalter RETTA og etablerer dermed INNA – en ny nordisk ejendomsforvalter med cirka 775 medarbejdere fordelt på 19 kontorer i Danmark, Finland og Sverige.

For Cobblestones kunder og samarbejdspartnere i Danmark betyder det først og fremmest kontinuitet. Cobblestone fortsætter med samme medarbejdere, opgaver og ledelse i Danmark, mens den danske ejerkreds bag Cobblestone indtræder som ejere i det nye nordiske selskab. Samtidig bliver Cobblestone en del af en større nordisk platform med adgang til nye kompetencer og kapaciteter.

Som INNA får virksomheden mulighed for også at tilbyde integreret nordisk full service-ejendomsforvaltning, samtidig med at den lokale forankring og det tætte kendskab til det danske marked bevares.

Ashkan Ahmadinia og Patrick Kuklinski samt den øvrige ledelse i Cobblestone fortsætter uden ændringer. Cobblestones bestyrelsesformand, Rasmus Juul-Nyholm, indtræder i bestyrelsen for det nye nordiske selskab.

Baggrunden for sammenlægningen er et marked for ejendomsforvaltning i hastig udvikling. Øget internationalisering, stigende krav til ESG, integreret rapportering og digitalisering samt behovet for stabile og skalerbare driftsmodeller stiller nye krav til ejendomsforvaltere. Samarbejdet mellem Cobblestone og RETTA er et strategisk svar på denne udvikling.

Over foråret vil Cobblestone gradvist begynde at arbejde mere på tværs af landegrænser og skifte navn til INNA. Den daglige drift og samarbejdet med kunder fortsætter som hidtil.