Nye væsentlig øgede satser for bestyrelsesgodtgørelse til ulønnede bestyrelsesmedlemmer
Skatteministeriet forventes i samarbejde med regeringen, at fremsætte et lovforslag i februar måned 2026, som ændrer reglerne for bestyrelsesgodtgørelse til ulønnede bestyrelsesmedlemmer. Såfremt lovforslaget vedtages, vil der med virkning pr. 1. januar 2026 ske en regulering til et årligt beløb på 10.000 kr. mod tidligere 4.500 kr. for de frivillige og ulønnede bestyrelsesmedlemmer. Grænsen reguleres efterfølgende med udviklingen i forbrugerpriserne. I 2025 var godtgørelsen opdelt i faste satser, blandt andet 1.700 kr. årligt til mødeomkostninger og kontorartikler samt 2.800 kr. årligt til telefoni og internet. Dette betyder, at man ikke længere skal forholde sig til flere delbeløb, men i stedet kan udbetale godtgørelse inden for én samlet ramme. Bemærk beløbene skal fortsat indarbejdes i foreningens årlige budget der skal vedtages på en generalforsamling. Godtgørelsen er fortsat ikke løn eller honorar, men en skattefri kompensation for arbejde udført for foreningen, som udføres uden ansættelsesforhold. |