Vi bliver mange gange spurgt, hvordan man skifter administrator, og vi får lejlighedsvis henvendelser fra beboere, der ønsker at stille forslag om administratorskifte direkte på generalforsamlingen og udenom bestyrelsen. 

Generelt vil vi ikke anbefale dette, da det er egnet til at skabe splid i foreningen, og der er overvejende sandsynlighed for at forslaget bliver nedstemt, idet administration i høj grad handler om tryghed, og de færreste beboere har lyst til at deltage i et tilfældigt flertal, der mod bestyrelsens protest vil afsætte administrator, selvom der objektivt set kan være god og fornuftige grunde til et skifte administrator.

Vi anbefaler derfor, at hvis man ønsker et administratorskifte, må man engagere sig i bestyrelsen og arbejde for dette i bestyrelsen. Det er det fornuftigste for alle parter, og i ejer- og andelsforeninger gælder det – som så mange andre steder – at man må engagere sig for at få indflydelse.

Vi tager gerne et uforpligtende møde med bestyrelsen, hvor vi viser hvad vi kan, og når vi så er blevet enige om, at vi skal overtage administrationen, ser vi på vedtægterne og aftaler hvordan hvordan det skal rent praktisk skal foregå.

Ofte vil administrator skulle vælges på en generalforsamling, og vi kommer naturligvis til stede og dirigere denne generalforsamling, når man ønsker det. Det er naturligvis ikke praktisk, at den gamle administrator dirigerer denne generalforsamling.

Den gamle administrator har ofte iflg. vedtægterne ret til at være til stede på generalforsamlingen, men det er langt fra altid, at han ønsker dette.