De amerikanske vælgere ønsker en revolution – og hvad betyder det så for dig som dansk boligejer? Vi tænker at tiden er moden til at genoverveje sin risikoeksponering, da vi går en mere usikker tid i møde.

Valget af Trump er mærkeligt. Det amerikanske establishment har haft svært ved at håndtere ham hele vejen i gennem. Det gælder både højrefløjen og venstrefløjen. Han har ført en valgkamp som man ikke har set mage til, og valget af Donald Trump er et ønske om et opgør med Washington, bureaukraterne og meget mere. Som en amerikansk vælger udtrykte det: ”It is not, that Donald Trump is my first choice, but he is my only choice.” 

Amerikanerne har gennem mange år råbt på forandring og givet udtryk for frustration og mistillid. Mange amerikanere føler ikke, at deres liv har udviklet sig i en positiv retning i de sidste 20 år. De har kunnet se andre i samfundet blive rigere, og de føler sig kørt over og ignoreret af en indspist politisk elite med bekymrende tætte økonomisk relationer til erhvervslivet – særligt den finansielle sektor.  

For otte år siden blev Obama også valgt på et løfte om forandring, og det gav håb til mange, som siden er blevet skuffede. Finanskrisen blev håndteret på en måde, så kapitalen kom ud med skindet på næsen, de rige blev rigere og de fattige fattigere. Obama har lavet store tiltag på visse områder, men på det fordelingspolitiske og for den almindelige arbejdende amerikaner er der ikke sket noget. Tværtimod udflyttes deres gode gamle jobs stadig til Kina, til lavtlønnede latinos eller til robotter. Presset er kun blevet større, fremtiden mere dyster og håbet tyndere. 

Når presset og håbløsheden bliver tilstrækkelig stor og det sidste gran af tillid til ”systemet” forsvinder, griber folket til revolution, og Trump er bærer af denne revolution – hvis han da ellers kan og vil. Og det er netop problemet nu. Vi aner det ikke. 

Vil Trump virkelig gøre noget revolutionært: Skrotte handelsaftaler, bygge en mur mod Mexico og opsige musketéreden i NATO eller andet, der grundlæggende ændrer på verdensordenen. 

Eller vil Trump ende som et instrument for det republikanske establishment, så vælgerne endnu engang bliver skuffede over, at der ikke kommer nogen forandring. 

Eller vil han ende midt i mellem, som en Berlusconi, der bruger det politiske apparat til at pleje sine forretningsinteresser, mens hele det politiske liv er sat på pause. 

Hvis man skal tro på markederne, så virker det – efter et kort chok – som om, at de tror, at Trump ender som et instrument for det republikanske establishment. Det gik lidt ned fra morgenstunden den 9. november, og så var det ellers business as usual. Novo Nordisk steg, fordi Bernie Sanders er ude af billedet, mens Vestas faldt, fordi Trump ikke bryder sig om vindmøller. Renten var uforandret. 

Når en ny præsident lover forandring, vil der dog altid være risici. Med Trump er de risici nok større end normalt. Vi ved ikke hvilken politik han vil føre, og derfor går vi en usikker tid i møde. 

Hvad kommer det så til at betyde? På den korte bane må man nok forvente udsving på de finansielle markeder, når der kommer udmeldinger af politisk karakter. Renten vil nok i den kommende periode bevæge sig en del. Det giver nogle muligheder for at omlægge og frem for alt for at positionere sig rentemæssigt på den lange bane og til det globale politiske miljø, som vi skal leve under de kommende år.  

På mellemlang sigt må det forventes at risikoen for større kriser er øget. Jf. vores artikel om krisescenarier må man nok antage at risikoen for særligt en geopolitisk krise og en handelskrise er øget – i hvert, hvis man tror, at Trump vil gennemføre noget af det, som han har sagt. 

Vores opfordring er derfor, at man generelt genovervejer sin risikoeksponering. Dvs. at man overvejer om man er korrekt dækket af i forhold til primært en lang periode med handelskrig og global økonomisk opbremsning og/eller geopolitiske kriser. Begge forhold der kan give store udsving i renten – i begge retninger. Konkret bør man overveje om tiden ikke er moden til at gå i mere traditionelle konvertible fastforrentede obligationslån, hvis ikke man allerede er det.  

Vi tror også at de kommende uger måske kan give nogle gode muligheder for at positionere sig til denne usikkerhed. Dvs. at der måske på den korte bane opstår nogle muligheder for at købe noget billig renteafdækning.  

På den politiske side skal man også huske på, at situationen i USA er ikke unik. Overalt i verden er der store befolkningsgrupper, som føler sig kørt over af udviklingen. De finder udtryk i Brexit-afstemningen i Storbritannien, i nationalistiske partier – eller hos nye venstrefløjsgrupperinger som Podemos i Spanien eller 5 Stelle i Italien. 

Så længe de etablerede politikere leverer en vare, som store dele af befolkningen ikke mener er i orden, så vil de blive udfordret igen og igen, og usikkerheden vil være højere end vi hat været vandt til gennem de sidste mange år.